Derfor skal bibliotekarerne være synlig i selve biblioteket, de skal ud i institutterne, centrene og fakulteterne. Den tid, der bliver frigivet fra manuelle opgaver, skal bruges til at komme ud til brugerne og levere det bibliotekariske arbejde. Gennem den personlige betjening opnås viden om brugernes behov og vigtig viden om brugernes udnyttelse af vores mange tilbud. Samtidigt giver det biblioteket mulighed for at vise, hvor central en ydelse biblioteket bidrager med. Bibliotekaren skal gøre sig uundværlig.
Et af Danmarks vigtigste råstoffer er viden og forskning.
På de danske forskningsbiblioteker understøtter vi forskningen. Vi hjælper studerende, undervisere og forskere med at finde den rette information, så de bliver i stand til at producere viden, der kan omsættes til forskning.
Der bliver stillet store krav til biblioteket fra brugerne og fra moderinstitutionens ledelse, om at kunne levere brændstoffet til forskerne, helst så hurtigt, effektivt og kvalificeret som muligt.
Biblioteket er institutionen i institutionen, afhængig af brugernes tilfredshed for at kunne bevare sin selvstændige position og få de nødvendige midler. Og redskaberne er effektivisering og teknologi. I de hybride biblioteker tilbydes flere og flere online services og selvbetjeningsmuligheder. Men i takt med at brugerne får biblioteket leveret online på arbejdet og derhjemme, bliver det bibliotekariske arbejde mere og mere usynligt. Og så opstår paradokset, hvor bibliotekets innovationsevne og udviklingsideer samtidig er med til at usynliggøre vores faglighed. Derfor er biblioteket nødt til synliggøre personalet – bibliotekarerne – endnu mere, for hver gang der tilbydes endnu en online service.
Et godt eksempel er forskeren, der til en bibliotekskonference fortalte om alle de mange gode databaser og tidsskrifter han havde adgang til via internettet, hvorpå bibliotekaren fra samme institution måtte gøre ham opmærksom på, at det altså var biblioteket, der havde leveret den service. Det er vanskeligt for brugerne at forstå, at det er nødvendigt med personale, hvis de ikke er i kontakt med dem, men kun benytter sig af selvbetjeningsautomater, selv henter reservationerne og reserverer materialerne hjemmefra. Vi skal sørge for at synliggøre, hvad der sker bag kulisserne, og vise hvem det er, der udfører det faglige arbejde, der giver brugerne det mange nye muligheder.
1980’er årgangene, der er vant til store mængder af information og informationsteknologi, er eksempelvis selvhjulpne på mange punkter. Men det er ikke det samme som at have gode informationskompetencer, og det er derfor vigtigt ikke at tabe brugerne på gulvet. Der er stadig mange, der har brug for kvalificeret hjælp til at finde og sortere i de informationer de har brug for.
Derfor skal bibliotekarerne være synlig i selve biblioteket, de skal ud i institutterne, centrene og fakulteterne. Den tid, der bliver frigivet fra manuelle opgaver, skal bruges til at komme ud til brugerne og levere det bibliotekariske arbejde. Gennem den personlige betjening opnås viden om brugernes behov og vigtig viden om brugernes udnyttelse af vores mange tilbud. Samtidigt giver det biblioteket mulighed for at vise, hvor central en ydelse biblioteket bidrager med. Bibliotekaren skal gøre sig uundværlig.
PERNILLE DROST og LIS NIELSEN