Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008Bibliotekspressens nyhedsbrev
RedaktionenIndholdBladudvalgAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncerTidsfrister for faggruppeannoncer
Indsend artikelFør du skriver din artikelArtikler på Del Din VidenFAQEmnerOm Del Din Viden

Tillidsrepræsentantens rolle i det nye kommunelandskab

Folketinget skal i starten af 2005 lægge det ny Danmarkskort, hvor Strukturkommissionens anbefalinger om større kommuner vil blive gennemført. Ingen er i tvivl om, at det vil få indflydelse på BF’s kommunale ansættelsesområde, men hvad kan vore tillidsrepræsen­tanter og almindelig ansatte forvente?
Af Per Kjær Fredborg

Folketinget skal i starten af 2005 lægge det ny Danmarkskort, hvor Strukturkommissionens anbefalinger om større kommuner vil blive gennemført. Ingen er i tvivl om, at det vil få indflydelse på BF’s kommunale ansættelsesområde, men hvad kan vore tillidsrepræsen­tanter og almindelig ansatte forvente?

På AC-området tyder alt i øjeblikket på, at vi skal fortsætte med Ny Løn. Dette betyder, at en stor del af tillidsrepræsentanternes arbejdsområde fortsat vil være de årlige lønforhandlinger.

På grund af sammenlægninger vil der ske ændringer i ledelsesstrukturen. BF vil derfor gå aktivt ind og forhandle gode, rimelige og passende stillinger til alle ledere. Det er samtidigt vigtigt, at vi som organisation beholder vores stillinger i bibliotekerne, således at bibliotekarnormeringen ikke bliver mindre på grund af omstruktureringer. Ligeledes vil BF være opmærksom på, at der er et passende antal tillidsrepræsentanter tilpasset den enkelte kommunes struktur.

Når folketinget har besluttet hvilke nye kommuner, der vil se dagens lys, er det vigtigt, at tillidsrepræsentanterne/kontaktpersonerne i den ny storkommune på et så tidligt tidspunkt som muligt begynder at snakke sammen om, hvilken fremtid biblioteket skal have. For eksempel om hvilke rettigheder, pligter og kuty­mer, der findes i de enkelte kommuner og hvilke der ønskes videreført i den nye storkommune. På den måde kan vi lokalt påvirke udviklingen i kommunen. Det er vigtigt, at TR aktivt deltager i denne forandringsproces, sådan at vi kan sikre rimelige forhold for hovedparten af bibliotekarerne.

BF skal endvidere opfordre til, at tillidsrepræsentanten fremover spiller en større rolle i de lokale samarbejds­udvalg, som derved kan blive et vigtigt forum for en fornuftig tilrettelæggelse af forandringsprocesser. BF ser det som sin opgave at tilbyde ekstra hjælp, således at tillidsrepræsentanten er klædt på til processen. Uddannelsesmæssigt skal BF selvfølgelig fortsat tilbyde kurser til tillidsrepræsentanten målrettet forhandlingssituationen. Der skal også fortsat være videregående TR-kurser i for­handlingsteknik. Dette kunne kombineres med temadage / workshops, hvor BF tager fat i kon­krete problemer eller temaer og på den måde øge tillidsrepræsentantens handlemuligheder.

BF vil herudover løbende informere tillidsrepræsentanten. Det kan for eksempel være indenfor emner som psy­kisk arbejdsmiljø, organisationsændringer eller biblioteksfaglige spørgsmål.

Jeg ser gerne, at BF er fokuspunkt for indhentning af både information, sparring og egentlige forhandlinger. Vi har derfor etableret en såkaldt task force med fire ansatte fra BF, der især ta­ger sig af dette område, hvad enten det drejer sig om ansættelsesmæssige eller biblioteksfag­lige spørgsmål.

Kommunesammenlægningen burde som hovedregel ikke føre til nedskæringer. Men vi må nok forvente, at man som ansat skal tåle visse ændringer. Så lad os få det bedste ud af det!

PER KJÆR FREDBORG

Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share