Når bibliotekaren går egne veje

Selv om det nok er de færreste, der vil sætte lighedstegn mellem det at være bibliotekar og en tilværelse som selvstændig, så findes de altså - de selvstændige bibliotekarer. I de næste fire numre af Bibliotekspressen bringer vi interviews med bibliotekarer, der turde tage springet.

Hver anden dansker mellem 20 og 30 år drømmer om at blive selvstændig. Det er er ønsket om selv at bestemme, tage ansvar og gøre en forskel, der gør et liv som selvstændig attraktiv. Bliver de samme unge bedt om at være realistiske, så er det kun hver fjerde, der forventer, at de rent faktisk vil starte egen virksomhed engang i fremtiden. Det viser en undersøgelse foretaget af ASE, A-kassen for selvstændige erhvervsdrivende.

Tre ud af fire unge er altså skræmt ved tanken om at turde tage chancen og skabe sig en karriere uden det trygge sikkerhedsnet, der er spredt ud under almindelige danske lønmodtagere. Samtidig er de dog alligevel fulde af beundring for de, der tør.

Flere deltids selvstændige

Forsigtige opgørelser regner med, at der blandt danskerne er 379.600 danskere, der lever et liv som selvstændig. I det tal gemmer sig både de 209.500 danskere, der er selvstændige på fuld tid, og så de cirka 70.000 danske lønmodtagere, der for eksempel har en enkeltmandsvirksomhed ved siden af deres job.

Den danske selvstændighedskultur har nemlig ændret sig i de senere år. Tidligere var det landmænd og fiskere, der udgjorde en stor del af gruppen af selvstændige. I dag er en langt større del af gruppen af selvstændige, der rent faktisk kun er selvstændige på deltid. De har et almindeligt job som lønmodtagere, men bruger en del af deres fritid som konsulenter eller måske importører af vin.

Selvstændig af nød eller lyst

AC, Akademikernes Centralorganisation har også forsøgt at opgøre antallet af selvstændige i liberale erhverv blandt deres medlemsgrupper.

I AC skelner man mellem to grupper af selvstændige. De, der nærmest bliver automatisk selvstændige via en autorisation som for eksempel læger, tandlæger og advokater. Blandt disse faggrupper er der ikke noget mystisk eller anderledes ved at blive selvstændig. Men der er også en gruppe af selvstændige blandt for eksempel ingeniører, magistre, økonomer og bibliotekarer, selvom disse faggrupper ikke umiddelbart har nogen naturlig vej til en liv som selvstændig.

Alligevel kan AC finde temmelig mange i også den gruppe, der vælger at blive selvstændige. Enten fordi de føler sig tvunget ud i det på grund af ledighed, men heldigvis for manges vedkommende af ren og skær lyst. Typisk vil den gruppe kunne udfylde en rådgivende funktion som konsulenter, der sælger know-how. Det er den gruppe, bibliotekarerne vil høre under.

I AC´s statisk over selvstændige i liberale erhverv har man opgjort, at der findes 14.857 selvstændige akademikere. Ud for Bibliotekarforbundet står der et skuffende rundt nul. Det tal passer heldigvis ikke - der findes selvstændige bibliotekarer. Bibliotekspressen har talt med fire af dem og bringer interviews med dem i dette og de tre næste numre. 

Karakteristik af en selvstændig

For den selvstændige erhvervsdrivende, der er medlem af AC, er der typisk tale om en lille virksomhed, hvor den selvstændige arbejder alene eller sammen med få andre. Den selvstændiges arbejdstids er som regel længere end en almindelig lønmodtageres, men myten om at selvstændige arbejder hele tiden holder ikke. Selvstændige prioriterer for eksempel deres ferier højt. De selvstændige føler sig heller ikke særligt stressede, og de prioriterer deres virksomhed og kundernes velbefindende højere end indtjeningen.

Selv om det nok er de færreste, der vil sætte lighedstegn mellem det at være bibliotekar og en tilværelse som selvstændig, så findes de altså - de selvstændige bibliotekarer. I de næste fire numre af Bibliotekspressen bringer vi interviews med bibliotekarer, der turde tage springet.