»Den teknologiske udvikling kan blive bibliotekernes redning som demokratiets centrale institution, hvis de tør at være opsøgende mod verdenssamfundet.« Det forudsiger engelske Colin Mercer, der var hovedtaler på Bibliotekarforbundets konference for kulturforvaltere om byplanlægning.
Englænderen står alene på havnekajen og patter på sin krogede pibe. Herfra er der både udsigt til Den Sorte Diamant og »Brødristeren«, som operaen spøgefuldt er blevet kaldt. Da Bibliotekspressens udsendte nærmer sig umiddelbart før BF’s kulturforvalterkonference om byplanlægning, filosoferer den engelske hovedtaler – måske – netop over indretningen af den danske hovedstad, før han om lidt vil træde ind i arkitekternes hus og servere sit diasshow.
- Et bibliotekarmagasin! udbryder han henrykt, da jeg præsenterer mig og afbryder hans filosofiske ensomhed.
- Ja, bibliotekerne spiller jo stadig en central rolle i demokratiet, selv om biblioteker verden over er ved at miste en del af deres oprindelige strategiske position som demokratiets centrale institution.
Han tøver et øjeblik, mens han trækker røg ind i de engelske lunger og puster den ud i små sødlige skyer over Københavns Kanal. Så lyser ansigtet op:
- Men der er stadig et stort potentiale for bibliotekerne som teknologiens navigatører. Den teknologiske udvikling kan simpelthen blive bibliotekernes redning, hvis de tør at bruge den opsøgende mod verdenssamfundet, siger han og kigger på sit ur. Konferencen begynder nu, og vi aftaler at fortsætte i pausen.
Værtshuse og biblioteker
Den engelske ekspert er kronraget og både mere spinkel og sporty af bygning end de fleste modne mænd med akademikerbaggrund; kun jakkesættet pakker den rå facade pænt ind. Han er en verdensmand, der har projekter på alle klodens kontinenter som eftertragtet konsulent i byplanlægning. Og tidligere har han både fungeret som professor i kulturpolitik i hjemlandet England og Australien, hvor han hurtigt blev bestyrelsesmedlem i alt fra erhvervslivet til ministerielle udvalg - herunder det australske kulturudvalg vedrørende biblioteker. Og listen over hans andre publikationer er lang nok til gøre de fleste læseheste forpustede, men som han står her cool, afslappet og glatbarberet kunne han lige så godt ligne en bartender:
- Engang gav det faktisk mening at sammenligne biblioteker med værtshuse. Borgeren kunne kravle ind i begge bygninger og komme ud som berusede indi-vider. Enten af alkohol eller viden. De gamle franske byplanlæggere satsede på det sidste og byggede offentlige biblioteker overalt som et gratis og opbyggende alter-nativ til de fordummende promiller på byens bodegaer. Og det virkede! Folk blev klogere og deltog aktivt i de demokratiske processer, siger han, da vi igen står på havnekajen efter han har afleveret sit op-læg om at betragte kulturel byplanlægning som en socialvidenskab.
Sexolog og planlægningsguru
Foran de begejstrede bibliotekarer og kulturforvaltere underholdt han for få minutter siden jovialt om den skotske sexolog, biolog og antropolog Sir Patrick Geddes (1854-1932), der blev den kulturelle byplanlægnings fader, fordi han som den første argumenterede for, at byplanlægning skulle være en tværfaglig socialvidenskab, der ikke kun tog udgangspunkt i økonomi, men også i sociologi og antropologi. Og det gælder stadigvæk, mener Colin Mercer, der igen trækker den gamle skotte frem:
- Geddes udgangspunkt var først og fremmest, at enhver byplanlægning må tage afsæt i en dialog med folket. Det handler simpelthen om at inddrage borgerne. Både når det gælder byudvikling og bibliotekers rolle i dem.
- Målet er egentlig stadigvæk det samme som efter den franske revolution, nemlig at gøre folk mere oplyste og mere invol-verede i de demokratiske processer. Det er derfor, at bibliotekerne historisk set altid har haft rollen som demokratiets mest centrale institution og det moderne menneskes Akropolis. Men bibliotekerne er ved at miste lidt af den position. Da man stillede bøger til rådighed for folket i 1700-tallet, var det en revolution i sig selv. Tidligere havde de fleste folk ikke haft den form for adgang til viden. Men i dag må bibliotekerne stramme sig an, hvis de skal spille samme rolle. Frit tilgængelige bøger er ikke længere nok til at tiltrække folk.
- Hvordan har du selv registeret det?
- I England, hvor jeg bor i øjeblikket, er supermarkedernes billigbøger allerede ved at overhale bibliotekerne indenom. Og da jeg selv foretog en brugerundersøgelse af det australske biblioteksvæsen tilbage i 1990’erne, var et af de opsigtsvækkende resultater, at en af de største grupper af
ikke-brugere var højtuddannede og beslutningstagere. For de havde simpelthen adgang til de samme oplysninger andre steder. Og et af problemerne i Australien var, at de beslutningstagere, der skulle tage stilling til, hvor store bevillingerne til bibliotekerne skulle være, tilhørte denne gruppe af ikke-brugere.
Navigatører
- Hvad kan bibliotekerne gøre for at genvinde deres demokratiske position?
- Det samme som man gjorde i 1700-tallet: De skal simpelthen stille resurser til rådighed, som folk ellers ikke ville få adgang til. Derfor tror jeg, at fremtiden for bibliotekerne er at indgå i partnerskaber med det private erhvervsliv for at få fingre i den nyeste teknologi. Både Apple og Gates-fonden er allerede begyndt at donere computere til biblioteker i USA. Og jeg synes, at bibliotekerne gør klogt i at stille sig selv til rådighed som et slags folkeligt testlaboratorium for IT-firmaer.
- Men ville den form for kommercialisering af bibliotekerne ikke få demo-kratiske konsekvenser?
- Demokrati handler også om at stille resurser til rådighed, men man skal selvfølgelig altid opstille nogle spilleregler og etiske retningslinjer for, hvad firmaer-ne kan tillade sig i forbindelse med samarbejder med bibliotekerne. Men hvis man griber det rigtigt an, tror jeg, at bibliotekerne kan genvinde en demokratisk slagkraft ved at gribe globaliseringen, i stedet for at lukke sig inde mellem boghylderne. For folk kommer ikke af sig selv, hvis man ikke åbner sig mod verdenssamfundet. Og det, tror jeg, er den største udfordring for bibliotekerne i dag. De mangler simpelthen selvtillid og virkelyst. For biblioteker har stadigvæk en unik mulighed for at favne folket. Når jeg har lavet videnskabelige undersøgelser, har jeg for eksempel også tit fundet mine fokusgrupper på biblioteket, fordi det stadigvæk af et af de steder, hvor man finder det bredeste udsnit af befolkningen. Men hvis man fortsat skal tiltrække dem, må man åbne sig mod verdenssamfundet. Og som jeg ser det, gøres det bedst ved at stå til rådighed som testere af virksomhedernes mest fremmelige teknologi og specialisere sig i at blive navigatører i de nye medier. For ellers er der bare nogle andre, der gør det.