Fire ledere af forskningsbiblioteker giver deres bud på fremtiden. Hvem vil være ansat, hvad vil være deres opgaver, og hvordan styrker forskningsbibliotekerne deres position.
Eksisterer vi om tre år? Det spørgsmål diskuterede medarbejderne på Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek blandt andet til en temadag om fremtiden med udgangspunkt i fire scenarier. Et af scenarierne, man diskuterede, tog udgangspunkt i rygterne om en mulig effektivisering af de danske universiteter.
- Hvad vil det betyde for et bibliotek som vores, hvis der om tre år kun er tre universiteter i Danmark? Spørger Frede Mørch, overbibliotekar på Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek.
Vil Danmarks Tekniske Universitet og dermed biblioteket komme til at høre under et fakultet på Københavns Universitet, så lokalerne i Lundtofte udelukkende bliver til et slags laboratorium, mens forskere og undervisere trækker ind mod byen?
- Så ville vi som det maksimale blive en filial. Måske ville vi slet ikke have et udlån, fortsætter Frede Mørch tankerækken.
Han planlagde temadagen som et led i et forsøg på at skabe et overblik over, hvilken retning biblioteket skal bevæge sig.
- Man skal ikke sejle lige ud, hvis der er fare for, at floden drejer. Så bliver man nødt til at fyre sig ud af problemerne. Vi gør det modsatte, vi undersøger hvilken retning vi tror, vi skal sejle i, og så giver vi personalet mulighed for at efteruddanne sig, forklarer Frede Mørch.
Hvordan fremtiden for Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek bliver, er biblioteket selv ved at undersøge. Blandt andet ved planlægning af en række studierejser, ved at kortlægge en kompetenceprofil samt en brugerresponsundersøgelse.
Viden den vigtigste ressource
På Handelshøjskolen i Århus drager overbibliotekar Tove Bang en parallel til det, der sker i flere danske virksomheder, når hun skal forklare udviklingen på forskningsbibliotekerne.
Her er det typisk job i procesleddet, eksempelvis SID-jobbene på danske slagterier, der forsvinder. De job kan enten udføres af billigere arbejdskraft i udlandet eller automatiseres bort. Derimod vil job, der bygger på et højt videnindhold som forædling, design og service forblive i Danmark
Tove Bang kom til Handelshøjskolens Bibliotek i Århus i 1997 og påbegyndte dengang en større omstrukturering. Hun kalder biblioteket for en typisk videnvirksomhed, hvis vigtigste ressource er medarbejdernes viden. Hun bibragte derfor et øget fokus på efteruddannelse. Medarbejderne opfordres til at opgradere sig inden for relevante områder, og biblioteket vil gerne betale for det.
- Det har været vigtigt at forklare, at typiske biblioteksprocesser som katalogisering, tidsskriftshåndtering, klassifikation, hyldepleje påpladssætning med mere gradvist forsvinder – ja, flere processer har stort set allerede været forsvundet i nogle år, fordi vi vælger at tilkøbe ydelserne direkte hos leverandøren eller stiller materialerne til rådighed i elektronisk form, forklarer Tove Bang.
Hun fortæller, at mange af processerne er erstattet af helt andre opgaver, der stiller nye krav til medarbejderne. Biblioteket arbejder for eksempel sammen med leve-randører om at tilpasse et søgeværktøj eller en brugergrænseflade.
Ud i universitetsmiljøet
Andre opgaver finder biblioteket uden for de traditionelle fysiske rammer.
- Vi skal ud og arbejde i de miljøer, hvor de studerende, underviserne og forskerne befinder sig. Murene mellem biblioteket og det faglige miljø på Handelshøjskolen er for længst brudt ned. Vi spiller sammen med læringsmiljøerne, for eksempel gennem arbejdet med at skabe digital adgang til pensum i fuldtekst, vi linker direkte til materialerne i digital form, forklarer Tove Bang.
Den slags opgaver udvikler sig med lynets hast i øjeblikket.
- Underviserne er begejstrede, de får sparring fra bibliotekets medarbejdere til udvælgelse og fornyelse af pensumlitteraturen, og bibliotekets medarbejdere får stor indsigt i fagenes indhold. Samarbejdet styrker bibliotekarernes faglige kompetence som vejledere og facilitatorer overfor de studerende, siger Tove Bang.
Niels-Henrik Gylstorff, overbibliotekar på Aalborg Universitetsbibliotek mener også, at andelen af de klassiske biblioteksopgaver falder. Tidligere var 98 procent klassiske biblioteksopgaver, nu er man nok nede på 80 procent, vurderer han.
For eksempel har biblioteket i adskillige år registreret og formidlet forskningen på Aalborg Universitet. Det er en del af bibliotekets ordinære drift, men biblioteket får også en del projektopgaver, hvor der følger penge med. Alt sammen opgaver, der betyder en øget integration med universitetet. Noget, der kan bruges i legitimeringen af, hvor mange ressourcer biblioteket har i forbindelse med budgetforhandlinger og en styrkelse af synliggørelsen og fællesskabet i forhold til resten af Aalborg Universitet.
Endelig peger Niels-Henrik Gylstorff på, at Aalborg Universitetsbibliotek – lige som mange andre forskningsbiblioteker – satser på at komme mere ud i undervisningsmiljøet.
Fokus på efteruddannelse
Søren Carlsen, overbibliotekar på Danmarks Pædagogiske Bibliotek, peger på en tendens, hvor forskningsbibliotekerne vil til at udlicitere en del opgaver
- For eksempel de tidsskrifter, der kommer ind. Jeg tror ikke, at man om ti år vil sidde og vurdere, hvilke tidsskrifter man skal have. Jeg tror både valg og behandling som katalogisering er outsourcet, mener Søren Carlsen.
Det vil få betydning for den personalegruppe, der bliver ansat på forskningsbiblioteket.
- Det er ikke en bestemt type uddannelser, der vil blive brug for i fremtiden. Der vil altid være behov for bibliotekarer, men på forskningsbibliotekerne vil mange af de bibliotekariske dyder være mindre efterspurgte, siger Søren Carlsen.
Heller ikke i Århus ansætter man udelukkende bibliotekarer.
- Vi kan sagtens ansætte andre en bibliotekaruddannede. Fagfagligheden er vigtig i forhold til erhvervsøkonomi, sprog og kommunikation. Men det vil blive udtalt i fremtiden, at man ikke kan klare sig med basisuddannelsen alene, siger Tove Bang.
Netop nu råder Handelshøjskolens Bibliotek i Århus over knap 30 årsværk. 10 AC-årsværk med en uddannelse primært inden for handelshøjskolens fagområder, ti bibliotekarer, godt fem årsværk er hk’ere og resten it-personale og betjente.
- Vi er nok et af de biblioteker, der har forholdsvis mange kandidater og bibliotekarer, men få hk’ere. De sidste syv år er der ikke ansat hk’ere, og der er heller ikke planer om det, forklarer Tove Bang.
Søren Carlsen forudsiger, at de ansatte i højere grad vil blive akademikere med baggrund i relevante fag.
- Men indstillingen og evnen til at sætte sig ind i noget nyt er vigtigere, mener han.
Søren Carlsen forestiller sig, at flere og flere fra biblioteksskolen vil tage en kandidatuddannelse.
- Vi kan mærke, at cand.scient.bibl.’erne har en mere analytisk tilgang til tingene, siger Søren Carlsen.
Tove Bang kan også sagtens forestille sig at ansætte cand.scient.bibl.’ere.
- Vi har pt. tre cand.scient.bibl.’ere ansat, og det er bestemt en race, vi kan bruge. Men de er ikke færdige med den uddannelse. Der er i dag tale om livslang læring, og der er brug for specialviden inden for fagområderne, så det vil være naturligt, at de supplerer med enkeltfag som for eksempel HD, siger Tove Bang.
Også overbibliotekar på Aalborg Universitetsbibliotek Niels-Henrik Gylstorff har fokus på efteruddannelse.
Her får de ansatte et internt kompetenceløft inden for informationskompetencer, og flere af de ansatte har også valgt at dygtiggøre sig eksternt. For eksempel er tre bibliotekarer i gang med tage en master, som biblioteket finansierer.
Der er cirka 70 årsværk på Aalborg Universitetsbibliotek, og forventningen til fremtiden er et mindre fald i antallet.
Siden Niels-Henrik Gylstorff tiltrådte i 2001 er der blevet ansat både bibliotekarer, hk’ere og andre akademikere på biblioteket. Blandt andet er en bibliotekar DB blevet fastansat, mens to cand.scient.bibl.’ere har fået midlertidige ansættelser.
Nettet – trussel eller udfordring
Om udfordringen fra nettet, hvor mange brugere føler, at de kan klare sig selv ved at søge på nettet, siger Niels-Henrik Gylstorff.
- Det er vi nødt til at have respekt for, for vi kan ikke ændre brugernes adfærd. Vi kan til gengæld placere os, så vi som bibliotek bliver en del af deres adfærd, forklarer Niels-Henrik Gylstorff.
Derfor har biblioteket blandt andet sørget for at sikre sine brugere fjernadgangskontrol, så man via et password kan få adgang til alt det, biblioteket har købt adgang til.
Bibliotekets fysiske rum vil også skifte fra at blive brugt som klassisk bibliotek til at være et sted, hvor man mødes med sin gruppe, læser og skriver opgaver. De studerende udgør stadig 90 procent af den fysiske betjening på biblioteket i Aalborg, mens mange af lærerne bruger nettet. Nogle ved ikke engang, at det er biblioteket, der finansierer de databaser, de bruger.
- Men det er noget, vi kan forklare, siger Niels-Henrik Gylstorff.
Søren Carlsen ser en anden udfordring ved nettet.
- I dag laver Google Scholar jo alt det, vi gerne vil lave. Hvis man ikke forholder sig til Google, så bliver det en trussel. Vi skal sørge for, at vores søgemaskiner ligner Google, for gør de ikke det, så ser det mærkeligt ud for brugerne, og så springer de det over.
Også Tove Bang mener, at nettet kan være en trussel, hvis biblioteket ikke selv sørger for at komme til at spille en rolle. Biblioteket skal sikre synlighed og kompetence til at bruge søgeværktøjer.
- Forskningsbibliotekerne må påtage sig rollen med at tilføre de studerende informationskompetence. Det burde være et selvstændigt fag i studieforløbet og et særkende for de videregående uddannelser, at man tilegner sig personlige kompetencer i at indsamle, selektere og håndtere information, siger hun.