Networking er altid godt, men når man sidder som eneste bibliotekar i en privat virksomhed, er det også nærmest en nødvendighed. I de senere år er der dannet erfa-grupper inden for en lang række brancher, men hvordan foregår det? Og hvad taler de om? Bibliotekspressen var med til Advokatgruppens seneste møde.
»Møderne giver hardcore benefit til vores arbejdspladser.« Så tydeligt kan det siges, og det gør Ulla Heikendorf, som i 1994 var med til at starte erfa-gruppen for bibliotekarer i advokatvirksomheder og revisionsbranchen. Det handler om at skabe netværk både fagligt og socialt.
Omdrejningspunktet for gruppen er jævnlige møder, en mailingliste som dagligt bruges til efterlysninger af artikler og domme samt en hjemmeside med forskellig information og et diskussionsforum.
En faglig livline
Denne eftermiddag mødes godt 20 af erfa-gruppens 30 medlemmer hos Lett Advokatfirma på Rådhuspladsen. Dagsordenen står på diskussion af Reindex bibliotekssystem, online licenser, lønforhandling og pladsproblemer. Derudover kommer diverse sidespring lige fra de hardcore biblioteksfaglige klassifikationsdiskussioner, til hvem der har været studentermedhjælp hos hvem, og det hele skylles ned med kaffe og kage. Der snakkes og grines, og det kan være svært at holde dagsordenen, når der er så meget, der lige skal følges op på siden sidst. Det er helt klart bare rigtig rart at være i lokale med andre, hvis daglige trummerum ligner ens egen.
Der er bred enighed om, at erfa-gruppen giver mange fordele. Flere sidder på deres arbejdsplads som eneste bibliotekar og oplever begrænsede muligheder for faglig sparring henover skrivebordet. Og her kan netværket udfylde en vigtig rolle, både i forhold til faglig opdatering og konkrete arbejdsopgaver, men også som et led i den personlige, faglige udvikling.
Flere medlemmer giver i den forbindelse udtryk for, at erfa-gruppen er den faglige livline, der giver vigtige input, som både arbejdsgiver og bibliotekar kan nyde godt af. Problemet med at være eneste bibliotekar er jo som oftest ikke at finde nogen at spise frokost med, men derimod den faglige ensomhed – det kan være svært at sparre med sig selv.
Diskret sparring og rabat
Netværket har altså en funktion både i forhold til at finde hjælp i nødens stund, når man mangler en artikel, som en medarbejder skulle have brugt for fem minutter siden; men gruppen har gennem tiden også udfyldt rollen som sparringspartner og pressionsgruppe over for boghandlere samt forskellige udbydere af databaser.
På den måde er der opnået gode aftaler, rabatter med mere, som det havde været svært at få igennem på egen hånd. Den tid man bruger på erfa-samarbejdet er altså også givet godt ud for arbejdsgiveren. For de fleste har der heller aldrig fra arbejdspladsens side været diskussion om medlemskabet, faktisk var det via et lignende advokatnetværk, at man til at starte med fik kontakt til 8-10 bibliotekarer rundt omkring på de større advokatkontorer.
Flere af disse firmaer havde en »dele-bibliotekar« tilbage i slutningen af 1970’erne, så tanken om at bruge hinanden har aldrig ligget fjernt. Når det er sagt, er det klart, at der også eksisterer et konkurrent-aspekt, som man i dagligdagen bliver nødt til forholde sig til. Ofte mødes advokatvirksomhederne i retten, og det er ikke alle spørgsmål, der finder vej til mailinglisten, ligesom ikke alle ansættelsesforhold drøftes i plenum.
Da dagordenen er ved at være gennem-gået, al kagen er spist og diskussionen stilnet af, kan der lige nås et sidste punkt, som selvfølgelig er et smut forbi »Mads Kromann-Larsens bibliotek« hos Lett Advokatfirma.
Anne-Marie Torpe er bibliotekar.