Med millioner af artikler og flere og flere brugere, er Wikipedia et opslagsværk, der ikke er til at komme uden om. Men hvordan passer et brugerdrevet opslagsværk med bibliotekarers selvforståelse?
I takt med at Wikipedia bliver større, bliver det også sværere at ignorere. Men hvorfor skulle man også det?
Lad os straks slå op på for eksempel Casanova. Han lagde ud som plattenslager og kvindebedårer i Europas fornemme kredse i 1800-tallet, men brugte sine sidste år som bibliotekar i Böhmen.
Det kan man læse på den danske udgave af Wikipedia. Eller rettere: Det kunne man læse. For om det står der endnu, er uvist. For sådan er det med Wikipedia: Man kan aldrig være helt sikker på, hvor længe oplysningerne står der. Lige som man heller ikke kan være sikker på, om det, man læser, er korrekt.
Alligevel kan man ikke se bort fra Wikipedia, når det drejer sig om at søge informationer på nettet – og finde dem hurtigt.
For med mere end fem millioner artikler i alt, hvoraf den engelske version ligger inde med 1,5 millioner og den danske omkring 50.000, bliver man nødt til at tage det brugerdrevne leksikon alvorligt.
Og hvis man ligesom Casanova er bibliotekar, kan det være et nyttigt værktøj i hverdagen.
En af dem, der efter eget udsagn bruger Wikipedia »uhæmmet«, når hun skal hjælpe brugere med at finde oplysninger, er Susanne Kierkegaard, der er bibliotekar i Udviklingsafdelingen på Roskilde Bibliotek. Hun mener, at Wikipedia er en af de hurtigste veje til viden i dag.
- I dag er det blevet mere legitimt at opfatte viden som noget, der kan ændre sig ret hurtigt. Ret ofte er et svar godt nok, og kvaliteten i svaret ligger i, at det blev givet hurtigt. Desuden er eksperter ikke defineret på samme måde, som vi har været vant til. Den yngre generation vælger selv, hvem de vil tro på som eksperter eller autoriteter på et område, siger Susanne Kierkegaard, der ser en række andre fordele ved det elektroniske opslagsværk.
- Du kan finde nyttige links ved de enkelte artikler, og emnerne bliver belyst fra flere sider. Der har tidligere været en kritik af Den store danske encyklopædi for blandt andet dens ensidige fremstilling af kommunismen. Men da der er åbenhed på Wikipedia, så sker det ikke der.
30.000 redaktører
Når det kommer til Casanova, kan man da også klikke på diskussion og finde ud af, hvad der har været af input til artiklen omkring om ham. I dette tilfælde er det ikke mange. Det drejer sig mest om mandens korrekte fornavne. Et indlæg på engelsk om emnet lyder:
»Hi! Giovanni Casanova was brother of Giacomo Girolamo Casanova. So, the right title of this article is Giacomo Girolamo Casanova or, briefly, Giacomo Casanova. »Giovanni Giacomo Casanova didn't exist«.
Og her skal man vist være meget interesseret i Casanova for at have en mening om, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert.
Men som Susanne Kierkegaard påpeger, så er der mange, der sætter en ære i, at det, der står på Wikipedia, er korrekt.
- Der er en kerne af 20.000-30.000 redaktører på den engelske Wikipedia, og selv om der er millioner af brugere, så er det alligevel en stor gruppe, der sidder og holder øje med, at det, der bliver skrevet, er korrekt. Fejl bliver rettet lynhurtigt, og der bliver lavet ballade, hvis der er nogen der misinformerer, siger hun.
En af dem, der gør sit til, at oplysningerne på den danske udgave af Wikipedia er så korrekte som muligt, er administrator og bruger Malene Thyssen.
- Administratorerne får besked, når der er nye indlæg, eller når der er rettet i et indlæg. Og vi tjekker dem altid, hvis der er tale om rettelser eller indlæg fra anonyme brugere, ligesom vi holder øje med nye brugere i starten. Hvis vi er i tvivl om nogle oplysninger, konfererer vi indbyrdes, om de passer eller ikke passer. Og hvis man som bruger kommer i tvivl om en oplysning, kan man på diskussionssiden altid se, hvad der er blevet diskuteret i forbindelse med den enkelte artikel, siger Malene Thyssen, der er uddannet biolog og i dag læser til folkeskolelærer.
Hun fortæller, at det oftest er folkeskoleelever, der bedriver hærværk på siden ved for eksempel at gå ind i de enkelte tekster og skrive »hej mor«, og derfor har Wikipedia for nylig blokeret for folkeskolernes adgang, så eleverne bliver nødt til at oprette sig som brugere, før de kan redigere i indlæggene. Hvilket har mindsket graden af hærværk.
Alle eksperter
Ud over selvjustitsen er aktualiteten et andet vigtigt element ved Wikipedia.
- Siden er meget dynamisk. Allerede fem minutter efter, at Pinochet var død, stod det på den danske udgave af Wikipedia, mens der gik tre arbejdsdage før Gyldendals Online Leksikon havde informationen på deres hjemmeside, fortæller Susanne Kierkegaard.
Ifølge Wikipedia døde Pinochet den 10. december 2006 af hjerteproblemer. Mens Casanova døde den 4. juni i 1748. Om hjerteknuseren ligeledes døde af hjerteproblemer, står der ikke noget om. Men hvis der er nogen, der ved det, er de helt sikkert velkomne til at gå ind på Wikipedia og skrive det – også selv om de ikke har Casanova som deres fagområde. På Wikipedia kan alle nemlig være eksperter, hvilket kan være lidt svært for nogle at vænne sig til.
- En del af en bibliotekars selvforståelse er, at når man giver et svar, så giver man også en kilde. Og der er det jo lidt svært med Wikipedia, fordi svarene ikke er autoriserede. Der står ikke nogen person bagved, så det er institutionen Wikipedia, man skal have tillid til. Desuden er Wikipedia heller ikke kildefast, siger Susanne Kierkegaard.
Det vil med andre ord sige, at hvis man går ind på den danske udgave af Wikipedia efter at have læst denne artikel, muligvis kan læse meget mere om Casanovas liv som bibliotekar, end man kunne, da artiklen blev skrevet. Måske er nogle kommet med en enkelt rettelse, en lille tilføjelse eller har skrevet en helt roman om manden.
Administrator Malene Thyssen har selv både redigeret og skrevet artikler inden for sit fagområde, men også om emner, der rækker ud over hendes uddannelse.
- Når der er nogle ting, jeg synes er spændende at vide mere om, så undersøger jeg det og sætter mig ind i det, og så kan jeg godt lide, at andre også kan få noget ud af det. På den måde bliver det, jeg har siddet med, en del af noget større.
Når hun selv skal finde oplysninger til »privat brug« tjekker hun først den danske udgave af Wikipedia, hvorefter hun ser på den engelske og herefter den tyske, svenske eller norske. Som hun siger:
- Det er meget sjældent, at jeg rejser mig for at slå op i et leksikon, det er jeg for doven til. Men hvis det er vigtigt, at der er meget præcis viden, slår jeg måske op i for eksempel Gyldendals Leksikon, men det er sjældent, at noget er så vigtigt.
Ingen konkurrence
Cliff Hansen er redaktionschef på Gyldendals Online Leksikon, der »åbnede« den 3. november i fjor. Han ser ikke Wikipedia som en direkte konkurrent:
- Det er klart, at vi ligger i samme boldgade, men vi synes, at vi er anderledes. Artiklerne på Wikipedia er skrevet af hvem som helst, så man kan aldrig være sikker på, at det er den bedste ekspert, der har skrevet indlægget. Derudover kan alle kan gå ind og ændre på de ting, der er skrevet, hvilket vil sige, at nogle af artiklerne kan bære præg af at være diskussionsagtige, i modsætning til det redigerede leksikon. Desuden prioriterer et redigeret leksikon som vores også stoffet, hvorimod at det på Wikipedia kan ske, at det væsentlige drukner i det mindre væsentlige.
Et andet problem er, at artikler i Wikipedia kan være meget farvede. For eksempel er artikler om kontroversielle personer låste for redigering for at undgå farvede beskrivelser – men alle artikler, der ikke er identificerede som kontroversielle, kan være farvede af forfatteren.
Når det kommer til episoden, hvor Wikipedia var flere dage foran med informationen om Pinochets død, siger Cliff Hansen:
- Der var vi kun lige gået i luften, og der var nogle forsinkelser. Men for os gælder det heller ikke om at komme først, vi vil hellere bearbejde vores først og præsentere det og få en forfatter, der ved noget om emnet, til at skrive. Hvis man nu for eksempel tager tsunamien, så ville vi have koncentreret os om at beskrive de konsekvenser, den har haft, frem for at være først med informationen.
Og når det kommer til en undersøgelse, der påviste, at Wikipedia havde lige så få fejl som det ekspert-skrevne og redigerede leksikon Britannica, siger han:
– For det første klagede Britannica over den måde undersøgelse var udført på, og for det andet så kan det ikke ændre ved, at de redigerede leksika er mere overskuelige og relevante.
Bibliotekarernes rolle
Det er med ovenstående betragtninger i hovedet, at bibliotekar Susanne Kierkegaard i sit daglige arbejde vurderer, hvem der har glæde af svarene fra Wikipedia, og hvem der ikke har.
- Hvis det drejer sig om skole- eller gymnasieelever, der skal have overblik over et emne, så kan man bruge det. Men er man i gang med en doktorafhandling, så ville man ikke kunne bruge det, siger hun.
- Jeg fortæller altid folk, hvad min kilde er, og hvordan Wikipedia er skruet sammen – så kan brugeren selv vurdere, om det er validt nok til hans behov. Men på den anden side er det også en del af informationsarbejdet at finde ud af, på hvilket niveau folk, der søger oplysninger, skal have dem. Så vi må interviewe brugerne om de behov, de har, og finde ud af, hvad de skal bruge vores svar til, og derefter vurdere om Wikipedia er godt nok til det, siger Susanne Kierkegaard.
Hun er overbevist om, at Wikipedia er kommet for at blive, for som hun engang hørte en sige:
»Så længe, der findes flere gode mennesker end onde, kan sådan noget som Wikipedia eksistere«.
Verdens største leksikon skrives af brugerne selv
Wikipedia er i dag den mest benyttede referenceservice på internettet. I skrivende stund også den 12. mest populære website på verdensplan, beretter cand. scient. bibl., Susanne Mikkelsen.
Vi kender alle Britannica, Brockhaus, Nationalencyklopædin og den Store Danske Encyklopædi: Digre leksika, hvis faglige integritet vi aldrig vil betvivle. Men et gratis opslagsværk på internettet baseret på en idé om, at alle kan bidrage med input bør derimod få enhver bibliotekar med respekt for sig selv til at tøve et øjeblik, for hvordan sikrer man informationens troværdighed?
Ikke desto mindre er det lykkedes Wikipedia at bide sig fast som et online-leksikon, der i den elektroniske tidsalder leverer svaret ved et akut behov for information. Wikipedia er i dag den mest benyttede referenceservice på nettet og det 12. mest populære website på verdensplan, hvis man skal tro Alexa.com.
Alle kan være med
Den grundlæggende filosofi bag Wikipedia er, at ingen ved alt, men alle ved noget. Ved at samle den viden ét sted på Internettet kan man skabe et gigantisk leksikon frit tilgængeligt for alle. I praksis vil det sige, at enhver kan skrive nye og redigere eksisterende artikler, præcis når det passer dem. I modsætning til de traditionelle leksika stilles der ikke krav om, at man er ekspert med en lang uddannelse i bagagen, og artiklerne skal ikke godkendes af en ansvarshavende redaktør.
Først med det nyeste
Forslag til ændringer skal altså ikke gennem en lang, tidskrævende proces, men kan foretages lige så hurtigt, som det er muligt at skrive dem. Aktuelle begivenheder som for eksempel eksekveringen af Saddam Husseins dødsdom bliver ofte omtalt af Wikipedia ganske få timer efter, at de har fundet sted. Wikipedias ajourførte artikler er derfor et godt sted at starte, hvis man har behov for at blive opdateret om et emne på overskuelig vis. Online-versionen af Britannica oplyser ganske vist også om for eksempel Pinochets dødsdag, men nævner ikke selve årsagen. Det beretter den engelske sektion af Wikipedia til gengæld om med links videre til relaterede interne artikler herom såvel som eksterne kilder.
Wikipedia har vokseværk
Ud over aktualiteten har Wikipedia et fortrin i kraft af sit omfang, der er vokset dramatisk i takt med den tiltagende popularitet. Alene fra september 2005 til september 2006 er antallet af artikler i den engelske sektion næsten fordoblet fra 744.000 til 1,4 millioner, mens antallet af danske artikler i samme periode er vokset fra 32.000 til 50.000. Til sammenligning indeholder Encyclopædia Britannica Online ca. 122.000 artikler, hvilket demonstrerer effekten af at gøre alle frem for nogle få lærde til redaktører.
Ingen er fejlfri
Wikipedias styrke er dog på en og samme tid dens svaghed, fordi troværdigheden stilles på prøve, når alle kan redigere en artikel. Kritikere har påpeget dette forhold igen og igen, og Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales, vedstår sig også, at en given artikel til enhver tid kan indeholde fejl.
Generelt klarer Wikipedia dog skærene bemærkelsesværdigt godt. Tidsskriftet Nature bad i december 2005 udvalgte eksperter sammenligne artikler fra henholdsvis Wikipedia og Encyclopædia Britannica Online om de samme emner. Artiklerne dækkede en bred vifte af naturvidenskabelige emner, og resultatet har vakt opsigt: de evaluerede artikler i Wikipedia indeholdt 162 fejl, mens Britannica måtte lægge navn til 123 fejl. Disse tal dækker over, at hvert leksikon indeholdt 8 alvorlige fejl. På den konto kan man argumentere for, at Wikipedia er lige så troværdig som Britannica.
Løgn og virus
Men netop fordi hvem som helst ganske anonymt kan redigere en artikel i Wikipedia, kan man aldrig vide sig sikker på, hvorvidt der har sneget sig fejl ind i forbindelse med den seneste opdatering. Der findes talrige eksempler på bevidst sabotage – for eksempel blev Norges statsminister Jens Stoltenberg hængt ud som pædofil, John Seigenthaler blev sat i forbindelse med mordene på både John og Robert F. Kennedy, og i en artikel om virussen Blaster udgav et link sig for at henvise til et redskab, der kunne fjerne virussen, mens det i virkeligheden installerede virussen.
Mange fejl bliver opdaget og rettet lynhurtigt af trofaste, engagerede redak-tører, der overvåger opdateringen af Wikipedias artikler. Men John Seigenthalers manipulerede biografi levede i fred og ro i 123 dage…
Skal – skal ikke?
Wikipedias popularitet har sat fokus på dets problemer med troværdighed og nødvendigheden af at bruge sin kritiske sans. Det er en vigtig sidegevinst, vi som bibliotekarer kun kan bifalde. Natures artikel har til gengæld sat spørgsmålstegn ved tilliden til et af de mest respekterede leksika. Andre evalueringer er også faldet ud til Wikipedias fordel, men leksikonet skæmmes desværre af en reel risiko for plantede fejl.
Normalt er et af de vigtigste kriterier i vurderingen af et websites troværdighed selve ophavet og dennes baggrund, men Wikipedias opbygning og redaktørernes anonymitet gør dette arbejde så godt som umuligt, hvilket med jævne mellemrum bliver udnyttet. Verdens største leksikon reduceres derfor i dets nuværende form til at være et oplagt sted at starte, når man har behov for en introduktion til et nyt emne, men vil ikke kunne stå alene som kilde.
FAKTA & LINKS
Jimmy Wales grundlagde Wikipedia i 2001.
Navnet Wikipedia er en sammentrækning af ordene wiki, der på hawaiansk betyder »hurtig« og encyclopedia.
Wikipedia er et gratis non-profit leksikon baseret på frivillige redaktørers arbejdskraft.
Alle kan rette i en eksisterende artikel, men man skal registrere sig som bruger for at kunne starte en ny artikel.
Wikipedia har over 3 millioner registrerede brugere.
Wikipedia indeholder knap 7 millioner artikler på 250 forskellige sprog.
- Wikipedia: www.wikipedia.org
- Encyclopædia Britannica Online: www.britannica.com
- Natures sammenligning af Wikipedia og Britannica: http://www.nature.com/news/2005/051212/full/438900a.html
- Library Journals evaluering af Wikipedia: http://www.libraryjournal.com/article/CA6317246.html