Hvem tør, og hvem kan? Og hvem har mod på at blive den 5. rektor i Danmarks Biblioteksskole historie – regnet fra 1956?
Denne artikel er det, der kunne kaldes en »speculater«– en gang gætværk på, hvem der kunne tænkes at blive ny rektor på Danmarks Biblioteksskole. Vi er i genren 99.4 et sted mellem biografier og sladder. På nuværende tidspunkt kan ingen vide, om der for alvor kommer en dark horse – en, som ingen havde troet på, ville søge – eller ville blive opfordret til at søge. Bibliotekspressen har spurgt rundt i væsenet, og det er denne von hørensagen, vi hermed bringer videre – ikke andet.
Ser vi på biblioteksvæsenet, er der interessante navne – insidere. Et af de første navne, vi stødte på er Michel Steen-Hansen, bibliotekschef i Slagelse gennem nogle år, medlem af bestyrelsen i Danmarks Biblioteksforening, historiker af uddannelse og et friskt eksempel på, at man ikke længere behøver være bibliotekar af uddannelse for at være leder af et bibliotek.
Et andet navn er Claus Vesterager Pedersen, planlægningschef og souschef på Roskilde Universitetsbibliotek.
En mulighed inden for folkebiblioteksverdenen kunne være Jens Ingemann Larsen , som foruden at være øverste chef for biblioteksvæsenet i København er adjungeret professor ved Danmarks Biblioteksskole.
Prorektor i spil
Kunne nogle af de nuværende medlemmer af skolens Advisory Board mon tænkes at søge? Her skal vi ikke fremhæve nogen, men vi lister lige samtlige medlemmer op:
Fag- og interesseinstitutioner:
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening.
Bibliotekssektoren:
Rolf Hapel, forvaltningschef, Århus Kommunes Biblioteker, René Steffensen, biblioteksdirektør, Copenhagen Business School (CBS), Elsebeth Tank, direktør, Danmarks Blindebibliotek (DBB),
Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne.
Undervisningssektoren:
Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium, Jørgen Kristensen, skolebibliotekar, næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer.
Den private og ikke-biblioteksinstitutionelle sektor:
Torben Eriksen, underdirektør, DR-medieudvikling, Henning P. Nielsen, leder af Novo Nordisk Library and Information Centre. Kirsten Larsen, afdelingschef, Dansk BiblioteksCenter (DBC), Birgitte Pahl, videnchef, DSB, Bo Schor, direktør, ScanJour, Annette Stausholm, IBM.
En mulighed er også, at den af Lars Qvotrup nyudnævnte prorektor, Trine Schreiber, søger stillingen – hun har dog ikke siddet længe som prorektor. Jobbet har hun fået ved den omrokering, hvor den hidtidige prorektor i Aalborg, Leif Emmerik, har fået titel af afdelingsleder.
- Jeg tror ikke, jeg nogensinde er blevet stillet over for en sværere afgørelse end denne her, sagde Lars Qvortrup, da han havde meddelt sin afgang som rektor til fordel for en stilling som dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Århus.
Dengang valget faldt på Qvortrup havde syv søgt stillingen. Dengang sad blandt andre direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Winnie Vitzansky, i ansættelsesudvalget sammen med Statsbibliotekets direktør, Svend Larsen.
I »væsenet« var der mange, som ikke kunne få hænderne ned igen.