Markedsføring og formidling. Det er hovedtemaerne i disse dage og det seneste års tid, når der er arrangementer i biblioteksvæsenet. Web 2.0 og kulturvaneundersøgelser har i den grad sat dagsordenen med en snert af krisestemning, hvor fokus er, at der mangler kunder – ikke mindst børnene.
Markedsføring og formidling. Det er hovedtemaerne i disse dage og det seneste års tid, når der er arrangementer i biblioteksvæsenet. Web 2.0 og kulturvaneundersøgelser har i den grad sat dagsordenen med en snert af krisestemning, hvor fokus er, at der mangler kunder – ikke mindst børnene. Så flanken er åbnet for oplæg om markedsføring, hvor bibliotekerne skal lære af Jyske Bank, boghandlere og apotekerne. Dertil kommer så formidling, hvor det er bibliotekarernes evne til at kommunikere og interagere med brugerne, der er i fokus. Dette var også temaet for BF’s Faglige Landsmøde og efterfølgende faglige arrangementer. Brugeradfærden har forandret sig, og der er et klart og legitimt ønske om at komme i bedre kontakt med børn og unge. Vi skal have flere børn på bibliotekerne inden tvivl om det.
Desværre er der en tendens til, at man udelukkende fokuserer på de to ovenstående parametre, markedsføring og formidling, når man skal identificere specielt folkebibliotekernes udfordring. Og i visse fora er man ved at italesætte og cementere en holdning om, at hvis man bare får en masse nye medarbejdere uden bibliotekarisk baggrund, så skal det nok gå fremad. I BF er vi fuldstændigt enige i, at der skal være forskellige uddannelsesbaggrunde. Men det er naivt at tro, at bibliotekernes udfordring er løst med uddannelsestitler og nye medarbejdere der kan »formidle igennem«. Det er beskæmmende, når man til tider hører, at det er medarbejdernes skyld – udviklingen af bibliotekerne er i sidste ende et ledelsesansvar og en politisk/ institutionel prioritering. Har man måske nogensinde hørt en virksomhedsleder, der undskyldte det dårlige årsregnskab med, at det var medarbejderne, der ikke duede?
Man kan ikke udelukke politiske og samfundsmæssige forhold og ikke mindst den teknologisk udvikling. Ligesom man ikke udelukkende finder løsningen ved at konkludere, at personalet skal kompetenceudvikles og udstyres med lækre skilte eller fælles bibliotekslogo. Generelt for bibliotekerne har den teknologiske udvikling på en og samme tid beriget og dekonstrueret biblioteket både indholdsmæssigt og fysisk. Det er sket både i forhold til brugerne, der nu er selvhjulpne, og balancen mellem medierne. En situation, der ikke unik for Danmark, men som tydeligvis er ligeså aktuel i resten af biblioteksverdenen uanset sektor. Eksempelvis skriver New York Times den 12. april i år om byens biblioteker og spændet mellem at være elitært eller populistisk. Et par uger tidligere var der en lang artikel om en stor spillefestival, hvor de unge snakker om et bibliotek, der er andet end bøger. Fuldstændig parallelt med den danske debat og det er på forunderlig vis en beroligende fornemmelse. Og det er måske det, der mangler – at vi i den daglige, nationale debat sørger for også at se ud og forstå, at bibliotekerne generelt står over for en kæmpe udfordring.
Fra et markedsføringssynspunkt gavner det intet at tale sig selv og sin virksomhed ned, og samtidig er det ganske enkelt forkert. Medarbejderne på de danske biblioteker er dygtige og kompetente og har det højeste uddannelsesniveau også sammenlignet med udlandet. Selvfølgelig skal der kompetenceudvikles – men først og fremmest må det være ambitiøse visioner og handlekraft, der skal vise vejen.