Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008Bibliotekspressens nyhedsbrev
RedaktionenIndholdBladudvalgAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncerTidsfrister for faggruppeannoncer
Indsend artikelFør du skriver din artikelArtikler på Del Din VidenFAQEmnerOm Del Din Viden

Rearranging the deck chairs on Titanic

Biblioteket er på vej mod afgrunden, mens bibliotekarerne taler om hvorvidt farven på væggen skal være blå eller rød, siger iværksætter og direktør Thomas Madsen-Mygdal, der mener, bibliotekerne skal starte helt forfra og genopfinde sig selv.

Stop med at hælde millioner i nettjenester. Hold op med at tro at bibliotekerne skal skabe kultur og opgiv tanken om, at bibliotek.dk skal være indgangen til viden. Løbet er kørt, siger Thomas Madsen-Mygdal, der mener, at bibliotekarerne skal være »facilitatorer« – intet andet.

Bibliotekarerne skal spørge sig selv: Hvis vi vil lave dannelse for det danske folk, hvordan bruger vi så bedst de tre en halv milliarder kroner, som staten hvert år smider efter bibliotekerne?, siger Thomas Madsen-Mygdal, der før har været i vælten, når det kommer til at have en mening om bibliotekerne og bibliotekarernes rolle. Han gjorde sine hoser alt andet end grønne, da han for år tilbage kaldte biblioteket.dk for ubrugelig.

- Jeg tror på, at meget af det, man gør i bibliotekerne, gør man fordi, det er en  stærk kultur. Men bibliotekarerne har gjort det så godt, at de har spillet sig selv ud af spillet. De har sejret ad helvede til. I dag har alle adgang til stort set alle informationer. Og bibliotekarerne har været super gode til at udbrede nettet.
Enhver 50-60-årig bibliotekar bør få en præmie, en buste på rådhuset og blive æresborger. Men bagefter skal vi sige: Godt nu har vi fejret det, hvad er det så for en verden, vi lever i i dag, og hvad er der behov for?

Book lokale 47
Ifølge Thomas Madsen-Mygdal er der  behov for steder, der skaber relationer, og har ting som almindelige mennesker ikke har derhjemme som 3D printere og lokaler til at lave aktiviteter i.
- Ikke som bibliotekarerne skal stå for, men jeg skal kunne booke lokale nummer 47 i eftermiddag, hvis jeg har behov for det, siger han.
Den vigtigste funktion for bibliotekarerne er ifølge ham at være »facilitatorer« og ikke en autoritet.

– Bibliotekarer skal ikke gå ind i en kulturdiskurs, hvor de selv laver klassisk formidling. De skal i stedet skabe en platform for lokalsamfundet og lade andre blomstre. De skal droppe den der arrangements-kulturindustri, hvor man betaler 20.000 kroner for en kendt foredragsholder. Og så skal de opgive nettet. Bibliotekerne hælder ufattelig mange penge i nettet i form af hjemmesider og nettjenester. Bibliotekerne skal ikke have hver deres lille community på nettet eller se bibliotek.dk som den store indgang til viden i Danmark, siger han.

Opgaven nu, mener han, er at digitalisere samtlige danske bøger og stille dem gratis til rådighed på nettet.
- Det er sådan noget, Google gør i dag. Og det er perverst, at det er kommercielle virksomheder, der skal gøre det, siger han.

Forandring udefra
Ifølge Thomas Madsen-Mygdal vil forandringerne ikke komme fra bibliotekerne selv.

- Realistisk set så er det ikke bibliotekerne, der kommer til at forandre sig. Det kan de ikke – man kan ikke gå ind til politikerne og sige, at de der tre en halv milliarder, I giver os, dem har vi tænkt os at bruge på noget helt andet. Bibliotekerne har solgt politikerne så mange historier om, at de gør det for indvandrerne og de svage gruppers skyld. Innovationen vil ske uden for bibliotekerne. Hvis jeg var kommunalpolitiker, ville jeg give nogle progressive mennesker et rum på 500 kvadratmeter og et meget lille budget og se, hvad de kan få til at ske. Hvad kommer de til at kalde det?, hvor høj vil musikken være?, hvor god vil café-latten være? Og hvordan vil de engagere kommercielle aktører og lokalsamfundet. 

Problemet med biblioteksverdenen er, at den er så stor og har sin egen logik. Bibliotekarerne sidder enormt defensivt fast i noget med ældre mennesker, der ikke har adgang til computere og integrationsområdet. Men det er 10 procent. Problemet er, hvis biblioteket ikke har en relevans for mig eller mine børn, siger Thomas Madsen-Mygdal, der tror, at et af problemerne med at starte forfra og gentænke bibliotekerne er, at bibliotekerne har for mange ressourcer.

- Hver lille kommune har sin egen
udviklingsafdeling – de har det alt for godt med alt for mange penge og alt for mange mennesker. Der bliver for eksempel brugt enormt mange penge på nye flotte bygninger og indretning, og det er jo virkelig som rearranging the deckchairs on Titanic. 

Kommentarer

17. september 2009 kl. 15:04
Jeg bliver simpelthen så drænet for energi af at læse det crap.
Jeg får lyst til at kommentere, misbruger nogle minutter på at formulere noget indlysende, og ... opgiver ... spild af tid ... Til Thomas og for den sags skyld Bibliotekspressen ... bidrag konkret til konkret udvikling ... eller forbliv parkeret i kategorien ligegyldige.

"I dag har alle adgang til stort set alle informationer."
For h..... for noget ophøjet f..

Kalle Nielsen
Randers Bibliotek
Tovholder på bibliotekets brugerundervisning
18. september 2009 kl. 10:31
Tak til Kalle!

Diskusionen om hvorvidt alle har denne adgang er da vigtig. Glider kulturarven os af hænde lige ned i Googles databaser, bliver alle de store forskningsbaser opkøbt af kapitalfonde, osv? Hvor står den almindelige danske borger i forhold til det? Så skriv om det!

Men ærligt talt, så bliver jeg bare træt i hovedet over sådan en artikel, det er for nemt og det er ukonstruktivt det der!

Bladr om til næste side i samme blad, her er en problematik der er væsentlig og bekymrende!

Leif Schou
Bibliotekar, cand it
18. september 2009 kl. 13:59
Kære Thomas Madsen-Mygdal.

Du har fuldstændig ret i at enhver bibliotekar på 50-60 år bør få en præmie og en buste på rådhuset. Tænk på hvilken omstillingsparathed de har udvist de sidste årtier.

Du har fuldstændig ret i at bibliotekaren skal være facilitatorer som du kalder det.

Du har også fuldstændig ret i at bibliotekerne har en bestemt kultur som bliver svær at ændre. Fx tager man ikke imod uopfordrede ansøgninger her i Århus. Man har et ekstremt tungt administrativt system. Men så vidt jeg har forstået er der et kæmpe generationsskifte på vej.. Så mon ikke det kommer af sig selv?

Du har også fuldstændig ret i at bibliotekerne skal stoppe med at hælde millioner af kroner i nettjenester og internetsider

Du har så absolut ikke ret i at bibliotek.dk er noget skidt og spild af penge. Der har du nemlig en af de rigtig innovative opfindelse indenfor biblioteksvidenskab i nyere tid. Tanken bag bibliotek.dk er jo netop den du søger. En enkelt portal hvor slutbrugeren har adgang til alle materialer i Danmark - så kan bibliotekaren bruge sin tid på noget andet. Problemet med bibliotek.dk er at bibliotekerne ikke bruger systemet. Alle biblioteker har deres eget system. Det er lidt svært at forstå hvorfor der skal være en brugerflade til bibliotekaren og en til slutbrugeren.
Så er vi fremme ved endnu et punkt hvor du har ret. Det er dybt godnat at hvert bibliotek og kommune sidder med deres egne små lokale udviklingsplaner og visioner.

Som sagt har du så fuldstændig ret i din kritik af det danske biblioteksvæsen. Men som nyuddannet bibliotekar står jeg tilbage med et spørgsmål: Hvad vil du have vi skal gøre ved det? Det er meget billigt at opregne alle kritikpunkterne uden at komme med et forslag til en løsning.

Sagen er jo netop den at vi skal kæmpe med et meget tungt politisk system. Det ser ikke rigtig ud som om politikerne har forstået hvad det er brugerne vil have ud af biblioteket. I stedet for at bygge store forkromede videns katedraler, underholdningsplatforme og media/kulturhuse burde vi i stedet satse på det såkaldte ”3. rum”. I stedet for at pådutte os at gøre det nyopstartede ”bogstart-program” til et integrations projekt så lad os gøre det for alle borgere. Det virker som om politikerne heller vil skrive i deres redegørelser at nu har de jo også et kulturhus og nu har de jo også lavet et integrationsudspil…

Tag fx Århus hvor jeg lige er flyttet til. I stedet for at bygge dette, indrømmet meget flotte og moderne byggeri, nede på havnen som skal være det nye ”mediaspace” så lad os da få et ordentligt hovedbibliotek i midten af byen. Hvem gider gå hele vejen ned på havnen? De kunne fx overtage Clemensborg, som de ikke har så meget held til få lejet ud til handlende. For at gøre sagen endnu mere underlig har det nuværende hovedbibliotek lige været igennem en facade renovering fordi det var ved at falde sammen. Så mens politikkerne har fået deres drøm om et kulturhus i verdens format opfyldt, har hovedbiblioteket brugt penge på en facaderenovering fordi der går lang tid før det nye byggeri står færdigt. Da er da dybt godnat. Og jeg vil væde med at bibliotekarerne på hovedbibliotek kunne have fundet andet og bruge de penge til.

Jeg ville ønske du var kommunal politiker. Så ville jeg melde mig under fanerne til det projekt du nævner. Jeg ville lave et rum med en masse gode bøger, trådløst net, nogle gode stole, læsekroge og lokaler man kunne leje. Der skulle ikke være computere, ingen fladskærme på væggen med public service. Der skulle til gengæld være en hel vognpark af bogbusser, ladcykler, minibusser, sæbekassebiler eller hvad vi nu kunne finde. Så ville jeg hver dag pakke min ladcykel og køre ned langs åen i Århus og tilbyde en god krimi til kaffen, eller en lydbog til turen hjem. Jeg ville lave arrangementer sammen med skoler og børnehaver og komme ud med min bogbus. Jeg ville pakke minibussen med bøger og lydbånd og kører ud på ældrecenteret og låne bøger ud og læse højt for dem der gerne vil have det. Jeg ville lave en boghandel – der findes bare bøger man gerne vil bære hjem, stille på hylden og kalde sin egen. Jeg ville købe en rigtig god printer og kopimaskine, nogle trykkeriredskaber og en scanner. Så kunne de studerende komme med deres opgaver og få hjælp til kopiering og indbinding – og ja, ville ”Innovationlab” stille en 3D printer til rådighed kunne det være så sejt! Jeg ville holde kurser i informationssøgning og kildekritik – der har du nemlig den opgave den moderne bibliotekar bør løfte.
Jeg ville ikke lave en café men håbe på at der ville opstå cafeer uden om stedet – og jeg ville kalde hele projektet ”vores bibliotek”.
Og så ville jeg glæde mig til at de kloge hoveder og pengemændene finder en brugbar løsning på copyright-problemerne da jeg også mener at vejen frem er en scanning af alle bøger.. Men det jo også på vej mon ikke?

Så hvis du stiller op til valg et sted så har du min stemme. Indtil da håber jeg du vil komme med nogle kreative forslag til hvad vi skal gøre for at råbe pengemændene op, så de holder op med at bruge alle vores penge på rammerne om biblioteket i stedet for at tænke på indholdet!

Mvh. Astrid Grunnet
24. september 2009 kl. 08:59
Hej Astrid

En meget flot opsummering og mange gode forslag. Det er de der manglede i Thomases artikel.

Mvh
medo

28. september 2009 kl. 11:08
Reboot eller dø?

Thomas Madsen-Mygdal har atter godt fat i bibliotekerne. Med billedet af, at bibliotekarerne arrangerer dækstolene på Titanic, hvor de i stedet burde starte forfra, glemme netbibliotekerne og være facilitatorer, giver han en opsang, der er hørt før. Hans ræsonnement fortsætter i kort form sådan her: ”Men det kan I jo nok ikke finde ud af alligevel, dertil er I for gamle og har alt for mange ressourcer. Næh, stik nogle progressive mennesker 500 m2 og et meget lille budget, så skal I se løjer – og gi’ så de 50-60-årige bibliotekarer en buste på torvet.

Hans diagnose har rigtige konstateringer, men hans bud på kuren ikke særlig opfindsom. Først og fremmest har han ikke set de store forandringer, der allerede er sket over tid og som fortsætter for fuld udblæsning. Det skyldes måske, at han ikke tror på forandring, men kun på at starte forfra. Det er f.eks. en kendsgerning, at der er sket en enorm strukturtilpasning siden 70’erne, hvor der var over 1200 fysiske biblioteker til nu, hvor der er godt 500 – ’still counting down’.

Aversionen mod bibliotek.dk er forståelig, hvis han mener, at det er bibliotekernes forsøg på at være fremme på beatet og med på den digitale udvikling. Men bibliotek.dk er jo bare et bestillingssystem for fysiske medier, og når der kommer en fornuftig business model, der kobler indholdsleverandører (forlag) sammen med teleoperatører og leverandører af e-bogslæsere (Sony), sådan som det er sket i USA med Amazon’s Kindle e-book, så begynder den trykte bog for alvor at blive truet, og så vil bibliotek.dk som så mange andre services baseret på distribution af fysiske medier miste betydning, og det kan gå stærkt.

TM-M mener, at der bliver brugt alt for mange penge i bibliotekerne generelt og netbibliotekerne, specielt. Til det første må man konstatere, at bibliotekernes budgetter bliver stadig mindre, vi har derfor i mange år opereret med stor økonomisk ansvarlighed. Den betydning, biblioteker har i landets mindre og mellemstore byer er til gengæld større, end TM-M kan se. Det er ofte biblioteket, der udbreder og ER centrum for kulturlivet i byen. TM-M slagter det, han omtaler som arrangements-kulturindustri. Det er nu ikke hverdag, at der kastes 20.000 kr efter en kulturprofil (desværre!), men muligheden for at præsentere kulturpersonligheder burde efter vor opfattelse være en større del af formidlingen i bibliotekerne, snarere end en mindre. Og den forandring af de fysiske biblioteker hen mod medborgercenter, der foregår, er fraværende i TM-M’s optik. Her gør vi ellers præcis, hvad han efterlyser: Vi eksperimenterer for at finde nye typologier på videnssamfundets institutioner. Fokus er på relationelle ydelser og på at stille faciliteter til rådighed for brugerne. Eksempler kan ses på Youtube: Transformation Lab - Prototyping the future, The Children’s Interactive Library, Mindspot the Movie og Unleash The Users.
Udviklingen af biblioteksbetjent borgerservice, åbne læringsfaciliteter, debat- og litteraturarrangementer, åbne it-kurser, børnehavebiblioteker, læseklubber og lektiehjælpscafeer understøtter udviklingen og rammer langt bredere end de 10 % (ældre uden adgang til internettet og integrationsområdet), som TM-M med en nonchalant håndbevægelse udnævner til bibliotekernes de facto-brugere.

I forhold til netbibliotekerne mener TM-M, at man skal droppe ideen om at være indholdsproducenter – det bør overlades til markedet. Skal bibliotekerne helt opgive Internettet og overlade det til Google eller andre rent markedsstyrede kræfter? Efter vor opfattelse vil der være grupper i samfundet, der så ikke får et tilbud, nemlig alle dem, der ikke er umiddelbar kommercielle interesser i. Det kommende nationale børnesite er et godt eksempel på et kulturpolitisk vigtigt indsatsområde, og så må vi vel se, om det får den succes, som vi er nogle, der tror på. Litteratursiden.dk er andet site, der allerede er en succes både målt på brugen og på kvaliteten af indholdet. Det er produceret af bibliotekarer, forfattere og brugere i et netværksbaseret organisationsform med masser af web 2.0 features. Tjenester som biblioteksvagten.dk, danskebilleder.dk, finfo.dk og spoergolivia.dk ville ikke eksistere, hvis det ikke var for det arbejde, bibliotekerne lægger i dem – og efter TM-M’s opfattelse burde de heller ikke. Vi mener derimod, at sådanne tjenester er relevante, vi tror også, at markedsgørelsen af dem er vigtig, men sådan, at der udbydes produktionsydelser til markedet i et styret forløb indenfor nogle rammer, som bibliotekarer medvirker til at udforme.

Det er altid sjovt og nyttigt at blive rusket op i, og TM-M har ret i, at biblioteket skal opfinde sig selv på ny, men han sparker i stort omfang åbne døre ind. Rigtig mange fagfolk og ledere i bibliotekerne har for længst set skriften på væggen. Det er hverken dækstolsflytteri eller planløse eksperimenter, der er behov for. Vi arbejder med forskningsbaserede projekter og metodisk udvikling i dialog med brugere, borgere, forskere og medarbejdere.

Glem derfor alt om buster på torvet– vi vil selv være med til at definere fremtiden.

Venlig hilsen

Jannik Mulvad Rolf Hapel
Konsulent, bibliotekar Forvaltningschef, bibliotekar
Hovedbiblioteket Borgerservice og Biblioteker
Århus Kommune Århus Kommune
22. oktober 2009 kl. 18:53
Beklager min sene ankomst til dialogen her.

@kalle.
Jeg husker retorikken som en smule mere nuanceret end som den er nedskrevet her. Tag det for hvad du vil - men lidt for nemt at kalde det tomme ord og ingen handling - det er vist det sidste du kan beskylde mig for - om handlingen så er korrekt er en åben snak.

@astrid.
God energi - tænk hvis du gik igang med at gøre det du beskriver - for jeg tror helt sikkert at det er muligt. Kommunalpolitiker har jeg ingen ambitioner om at blive dog ;).

@medo.
Lad forslagene komme på banen. Fokus på artiklen var ikke forslag - og iøvrigt er artiklen lavet udfra nogle sidebemærkninger til profilinterviewet om reboot - så det er lidt ude af sammenhæng det hele til at starte med.

@Jannik
Til dels enig, men argumentet er jo netop ikke at ændre smådetaljer på bibliotekernes aktiviteter eller at begynde at lave indhold på niveau med DR's public service forpligtigelse - korriger mig ikke iøvrigt om det er første gang i nyere historie at bibliotekerne ser det som deres rolle - og ikke blot at give adgang til indhold.

Man går rådvildt ind i en masse områder der i virkeligheden ligger på kanten af ens charter - når der er en kerne opgave at give

reboot eller dø, tjah - udfodringen som samfund er om vi kan bruge 3,5 milliarder skattekroner på oplysningen, fællesskab og dannelsen af os alle på en mere meningsfuldt måde - f.eks. udenfor den eksisterende biblioteksverden. Og nej, jeg snakker ikke om markedet, men om alt det "markedet" ikke skal gøre.


Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share