Fortæl om den gode bog

Hvad er det egentlig, der gør en læseoplevelse til noget særligt? Er det handlingen, sproget, læserens sindsstilstand eller noget helt fjerde?
Og hvorfor kan en bog, du synes er fantastisk kede din ægtefælle så meget, at den aldrig bliver læst til ende?
De spørgsmål kan Gitte Balling, der har skrevet en ph.d.afhandling om læsningens æstetik svare på.
- Den gode læseoplevelse er mange ting, det er ikke én oplevelse – for den afhænger af læseren, bogen, situationen og formålet. Og det er i det spænd, den gode læseoplevelse opstår, forklarer Gitte Balling.

En god læseoplevelelse er noget at hænge sin hat på
Selv elsker hun selvfølgelig at læse – og engagementet i læsningen og den gode historie har fået hende til at lede efter den gode læseoplevelse og ikke mindst definitionen på den. Hendes ph.d.afhandling, som hun forsvarede i december sidste år, er blandt andet skrevet på baggrund af interviews med læsere.
Hun peger på adskillige faktorer, der er vigtige for den gode læseoplevelse. En af dem er identifikation. Man skal kunne leve sig ind i fortællingen.
- Men en voksen kvinde i et moderne vesterlandsk samfund kan sagtens identificere sig med en fortælling om en kvinde, der levede i middelalderen. Og hun kan også sagtens genkende sig selv i noget, der egentlig handler om forholdet mellem en far og en søn. Det kan for eksempel være stemninger og beskrivelser, der skaber identifikationen, siger Gitte Balling.
Identifikationen kan være stærk, selvom der umiddelbart ikke er nogen lighedspunkter mellem læserens og romanfigurernes liv. En af de læsere, Gitte Balling har interviewet foretrækker fantasyromaner. Men som læser får han stadig meget ud af bøgernes handling, som han kan relatere til sit eget liv.
- Det, han sagde, var, at den gode læseoplevelse er, at man skal have noget at hænge sin hat på, gengiver Gitte Balling.

At læse for at lære noget
Det er altså ikke helt entydigt, hvad der skaber identifikationen – indlevelsen kan også være distanceret. Man kan leve sig ind i skæbner, når man læser og foretage mentale elastikspring gennem sin læsning.  Litteraturen giver os mulighed for at rejse til den fjerneste bjergtop og den dybeste jungle.
- Folk, der kaster alt bort i druk og stoffer – altså »deroute litteratur«, det kan man lære noget af at læse – måske har vi en rem af huden, vi ikke folder ud og litteraturen giver os mulighed for at udforske de dele af os selv, forklarer Gitte Balling.
Mange læsere fremhæver, at de gerne vil lære noget, når de læser. At det er et plus for læseoplevelsen, at de for eksempel lærer noget om Afghanistan, når de læser Drageløberen. Et andet væsentligt aspekt ved en god læseoplevelse er underholdningsværdien, men der må også godt være et strejf af modstand eller udfordring i oplevelsen.
- Men en læseoplevelse er jo ikke én oplevelse – den kommer også an på, hvem jer er, og hvordan min livssituationen er, forklarer Gitte Balling.
Så når vi har ferie, så læser vi typisk  mange krimier. Vi vil have en »pageturner« til timerne i hængekøjen, og den skal måske ikke gøre for ondt eller være for udfordrende.
- Vi griber forskellige genrer med forskellige formål, og så vil der selvfølgelig være læsere, der har en mere varieret læsning end andre.
Den situation, der afgør, om en roman bliver en god læseoplevelse, kan også være den livsfase, man er i.
- Der er eksempler på, at man bevidst griber fat i litteratur om livskriser, hvis man selv er i én, siger Gitte Balling.
Og så kan den ellers dedikerede læser godt have faser, hvor det bliver til få eller måske slet ingen læseoplevelser.
- Folk med små børn har ikke så meget tid, og studerende læser typisk så meget kompleks faglitteratur, at hvis de læser skønlitteratur, så skal det virkelig være lystlæsning, der glider nemt ned.
Og når det gælder Gitte Balling, så har hun faktisk heller ikke læst megen skønlitteratur det sidste halve år – der har hun været fyldt med ord – ord om læsning.

For mange negle på tavlen
Hvis det er muligt at definere den gode læseoplevelse, hvad kendetegner så den dårlige?
Den ligning er simpel, fordi du som læser automatisk sætter minus foran alt det, der kendertegner den gode. Det er den dårlige historie, der er dårligt fortalt – men altså set i et spænd mellem din egen livssituation og motivation.
- Hvis man keder sig, så er det jo en dårlig læseoplevelse, der peaker i det øjeblik, vi smider bogen fra os. Det kan også være, at historien er for grum eller sproget for dårligt. Der er simpelthen for mange negle på tavlen hele tiden, forklarer Gitte Balling.
Men samtidig kan der også være mere individuelle begrundelser. Nogle fravælger forfatterskaber eller genrer på grund af fordomme, og nogle læsere kan ikke holde visse forfatteres beskrivende stil og metaforiske sprog ud – de kan ikke trække vejret i det. Den dårlige læseoplevelse er altså lige så individuel som den gode, men stadig mulig at beskrive.
Men har læserens læsemåde nogen betydning for, hvad der er en god læseoplevelse? Nogle er omhyggelige læsere, der suger hvert ord ind, andre lader øjnene glide hurtigt ned over siderne.
- En god læseoplevelse er en hel søndag hvor man læser fra morgen til aften uden afbrydelser, lyder forskerens helt personlige definition. Hun kan godt lide at læse hurtigt, at æde en roman på en dag, men er forfatteren for eksempel nobelprismodtageren Thomas Mann, så går det ikke, så skal læsetempoet sættes ned. Så værkets form har også betydning for læseoplevelsen.

Meget sand og sandaler
At definere den gode læseoplevelse er spændende for alle, der holder af at læse, men kan teorierne også bruges i for eksempel bibliotekarernes arbejde?
 - Man kan jo kalde min afhandling for et metaprojekt – det er forstudiet til at gå ud og lave læseundersøgelser. Jeg har etableret en teoretisk og empirisk funderet viden og håber, at den viden kan bruges af bibliotekerne, hvor man jo taler om at kvalificere den enkeltes læseoplevelse. Både på bibliotekerne, men også i forskningen på Danmarks Biblioteksskole har vi stort fokus på det. Men for, at det kan blive et decideret værktøj, så skal afhandlingen omarbejdes og gerne efterfølges af en undersøgelse. Som forfatter må det være lidt af en drøm at få en opskrift på den gode læseoplevelse, men Gitte Balling vil så langt fra anbefale forfattere at forsøge at skræddersy et mesterværk efter hendes definitioner på en god læseoplevelse:
- De skal skrive, hvad de har brug for at skrive – for den gode læseoplevelse handler om så meget andet. Vi har alle prøvet at læse en bog, lægge den væk for så en dag at tage den op igen og ikke kunne slippe den. Jeg kender én, der slet ikke kunne se, hvad der var så godt ved Harry Potter-bøgerne og opgav dem, men som så pludselig oplevede, at den verden åbnede sig for hende, da hun forsøgte en gang til, og hun ved ikke, hvorfor Harry Potter-bøgerne gik fra at være en dårlig til en god læseoplevelse.
For Gitte Balling er det vigtigt, at vi som læsere nogle gange prøver at kaste os over noget andet litteratur, end vi normalt læser, fordi det tilføjer os nogle andre lag.
- Der findes de her »noget, der ligner lister«, og bruger folk dem, så kommer der let et aspekt af, at vi bevæger os inden for de samme typer af historier. Ligesom udbuddet i boghandlerne er præget af Drageløberens succes – der er rigtig mange sandaler og sand på forsiderne af de udstillede bøger. Det er kommercielt, og det kan man ikke fortænke forlagene i, men bibliotekerne kan godt udbyde mere bredde, siger Gitte Balling.

Læseren skaber også
Når en bog er slut, så kan læseoplevelsen have været så god og intens, at det føles som et stort tab. Det er en sorg at sige farvel til de figurer, man har fulgtes med så længe.
- Læseoplevelsen er jo netop en oplevelse, der strækker sig over tid. Vi læser et kapitel, så går vi på arbejde, henter børn, og vi tænker over bogen imens, måske sidder vi oppe den halve nat for at læse mere. En film for eksempel har vi i to eller tre timer, og så er den overstået, men bogen er en langstrakt oplevelse, siger Gitte Balling.
Hun mener i høj grad, at bogen kan give oplevelser, som en film aldrig vil kunne.
- Vi taler jo om underholdning i begge genrer, men i litteraturen, så skal du selv forestille dig, hvordan alt ser ud, man er mere medskabende.
Den gode læseoplevelse hænger for mange uløseligt sammen med skønlitteratur, men Gitte Balling mener ikke, at grænsen skal sættes her. Der er også kogebøger, rejseskildringer og anden faglitteratur, der giver gode læseoplevelser. Og reglerne er de samme, for eksempel skal den gode læseoplevelse også i faglitteratur være godt skrevet, og den skal indeholde en god historie. Men det er klart, at vægter man for eksempel indlevelsen, så er man som læser tilbage i retning af skønlitteraturen.
En ny dimension af, hvad en god læseoplevelse er, er selve mediet, for med e-bogs-læserens indtog, er nogle begyndt at fremhæve duften af papir, tykkelsen af en bog og skrifttypen som noget vigtigt for læseoplevelsen.
- Jeg er stødt på mange stor-læsere, der lægger afstand til e-bogs-readeren, konstaterer Gitte Balling og tilføjer:
- Men jeg skal helt klart have sådan en, jeg venter bare lige på, hvilket format, der slår igennem. De er lidt for dyre, men jeg glæder mig til jeg får en, for jeg har ikke plads på hylderne til flere bøger.
Gitte Balling kan dog også se nogle uafklarede spørgsmål ved e-bogs-læseren.
- Da jeg var yngre, der købte man jo en lp-plade og altså et helt album. Da var der en sammenhæng i værket, nu køber man de enkelte numre, man kan lide til sin i-pod og hører dem blandet. Vil teksten og dermed læseoplevelsen også blive brudt op – og vil der være links midt i det hele? Det er interessant at forestille sig, hvad der vil ske, hvis værkbegrebet i litteraturen bliver sprængt, ligesom det er sket med musikken.
Men, at læseoplevelsen skulle være truet, det tror Gitte Balling så langt fra.
- Den er ikke mere truet, end den var for 10 år siden, snarere tværtimod. Hvis man ser på interessen for bøger, så er den jo stor, og måske er de, der læser endnu mere læsende nu end før. n
lerche@bf.dk