Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008Bibliotekspressens nyhedsbrev
RedaktionenIndholdBladudvalgAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncerTidsfrister for faggruppeannoncer
Indsend artikelFør du skriver din artikelArtikler på Del Din VidenFAQEmnerOm Del Din Viden
11. februar 2010

Arbejder du (også) gratis?!

Hvor går grænserne mellem hobby og arbejde? Mellem personlig interesse og decideret forberedelse til sine arbejdsopgaver? Og hvor meget kan arbejdsgiveren egentligt tillade sig at forvente, du skal holde dig ajour med – sådan uden for arbejdstiden?
Foto:Jakob Boserup

Det lader til at være et dilemma og en problematik, der er meget relevant for Bibliotekarforbundets medlemmer. Senest med eksempler fra folkebiblioteksområdet, hvor vi oplever, at medarbejdere bliver pålagt at læse litteratur i deres fritid, som skal indgå i aktiviteter på biblioteket, eksempelvis bruges i en læsegruppe, på nettet eller lignende. Og der er godt nok forskel mellem at være et nysgerrigt menneske, der af egen drift læser litteratur og er kulturelt interesseret og bruge denne viden i sit professionelle liv til at blive pålagt at læse Krig og fred i fritiden, fordi det skal bruges på biblioteket ugen efter med besked om: »at det dér er der altså ikke tid til i arbejdstiden«.  Her må Bibliotekarforbundet klart melde ud, at hvis en given aktivitet skal indgå i arbejdet, må man også give arbejdstid til det. Det er en klar ledelsesopgave – at lede og fordele ressourcerne. Som fagforening handler det ikke om at være rigoristisk eller ufleksibel ved at sætte en grænse mellem privat- og arbejdslivet. Det handler i alt sin enkelhed om, at vores medlemmer ikke skal arbejde gratis og specielt ikke i den kommunale sektor, hvor vi i stigende omfang oplever, at det er svært at forhandle ordentlige tillæg til medarbejderne, ligesom der stort set ikke er midler til kompetenceudvikling. Så skal man ikke også oveni pålægge medarbejderne at lappe på de ressourcemæssige huller ved at arbejde i fritiden. Og medarbejderne skal på ingen måde finde sig i det. Sidstnævnte udgør den anden del af problematikken, for desværre er der for mange kolleger, der vælger at skubbe bunkerne med hjem ud fra de bedste intentioner.  Men de gode intentioner viser sig også at være problematiske, når en tillidsrepræsentant får svært ved at argumentere over for ledelsen, at der må forhandles lokale aftaler i form af frihed eller løn, hvis ikke kollegerne bakker op. Og de gode intentioner får en brat drejning, hvis den enkelte oplever et kollegialt pres for at påtage sig det ekstra arbejde uden at gøre for højlydte indsigelser. Men det er rimeligt at sige fra, og det er så absolut rimeligt at sige til sin ledelse, at man ikke vil pålægges arbejde i sin fritid. Det er legalt at pointere, at man indgår i en professionel relation.
Alle, både ledelse og medarbejdere, ønsker at give den optimale service og det bedste tilbud til brugerne, og derfor kan det være svært at lade stå til eller måtte sig nej til opgaver, der åbenlyst er gode idéer. Men hvis ressourcerne ikke er der, er det i sidste ende et ledelses-
ansvar og i kommunerne et politisk ansvar.
 Bibliotekarer er dygtige, samvittighedsfulde, professionelle medarbejdere som nok selv skal beslutte, hvad de vil bruge deres fritid til. Herfra skal lyde en klar opfordring til at holde fri.
Pernille Drost

 

Kommentarer

10. februar 2010 kl. 21:40
Jeg er enig med Pernille Drost i at man ikke skal arbejde gratis og har svært ved at forstå at der skulle være arbejdsgivere der tvinger ansatte til at læse "Krig og fred" i fritiden og så på et 7 dages lån :-)
Bibliotekarernes transformation til vidensarbejdere stiller imidlertid nogle krav om at man selv er opsøgende med hensyn til at opdatere sin viden. En opdatering jeg er helt enig i kan være svær at finde ro til i arbejdstiden. For det primære er formentligt at de fleste finder det nemmere at læse derhjemme end i arbejdstiden.
Belønningen for at "arbejde" med en bog derhjemme skal derfor findes på anden vis. Hvis man giver timer, hvornår er det så i orden hvis arbejdsgiveren pålægger en ansat at udføre arbejde i sin "fritid". For det er jo også sådan at de fleste der "arbejder hjemme" gør det med noget de selv synes er spændende, og det ville ikke være motiverende at skulle slæbe f.eks. et lønregnskab med hjem hvis det pludseligt var legalt at arbejdsgiven uvarslet eller varslet kunne tvinge en til at arbejde ekstra.
En belønningsmetode kunne være at man fast får et tillæg for løbende at holde sin viden ajour.
En anden at man fast fik et ac-rådighedsbeløb for at - ja være til rådighed - et vist antal timer i kvartalet. (Så kunne man for min skyld godt fjerne alle vagttillæg ved samme lejlighed men det er nok en anden debat ).
Endelig kunne man få en fast aftalt pris for hver bog man læser. F.eks. i lighed med den lektører fik i gamle dage. Her var der kontant afregning for hver anmeldelse der blev leveret. ( og det foregik i ens fritid)
Som del af en ledelse har jeg den samme problematik i mit eget liv. Her har jeg valgt den løsning at når jeg arbejder hjemme så er det mig der giver, for alternativet ville netop være at jeg ikke længere selv kunne bestemme hvad og hvornår jeg skulle arbejde i min fritid. Når jeg arbejder "gratis" er det selvfølgelig også med udgangspunkt i en anden løn end den grundbibliotekar måtte have.
Så mens alle andre stadig opfordres til at holde fri, vil jeg opfordre Bibliotekarforbundet til at arbejde på at finde en ( fast ) aflønning af det personale der af og til - og af lyst - arbejder på at skabe bedre service for kolleger og lånere ved at forberede sig helt eller delvist uden for arbejdstid.
Her er min klare favorit rådighedsbeløbet der blev muligt at forhandle lokalt ved sidste overenskomst.
Lad mig slutte med at sige at ingen skal tvinges til at arbejde mere end de timer man nu engang er ansat til. På den anden side kan man ikke lukke øjnene for at det sker på frivillig basis hver eneste dag. Derfor vil jeg opfordre til at BF forholder sig til at bibliotekarer netop fordi de er dygtige, samvittighedsfulde, professionelle får et tillæg der kompenserer for at de holder sig ajour med faget uden for arbejdstid. Det være læseklubber eller uddannelser hvor man kun får kurset og bøgerne betalt.
11. februar 2010 kl. 14:32
Hvad er arbejde? Hvad er fritid? Et klassisk spørgsmål, der altid har interesseret bibliotekarerne. I Bibliotekaren, 1962 s. 1-18 kan man finde en beretning fra et arbejdstidudvalg nedsat af vor fagforening om Bibliotekarernes arbejdstid. Arbejdsmarkedets normalarbejdstid var på det tidspunkt stadig 48 timer, medens bibliotekarerne arbejdede 42 timer. Den arbejdstid ønskede bibliotekarerne nedsat på grund af det meget arbejde, som de lavede i deres fritid.

Det lykkedes som bekendt ikke, og arbejdsmarkedets arbejdtidsnedsættelser blev modregnet indtil også normalarbejdstiden kom ned under de 42 timer . Men det betød ikke, at der ikke skete noget, bibliotekarerne lærte at adskille arbejde og fritid. Men den ny tids hjemmearbejdspladser må igen have gjort det svært at skelne.

Der er de ting, som man som borger i samfundet med en uddannelse og et arbejde på et vist niveau, forventes at interessere sig for og følge med i, og der er de specifikke faglige områder, der er arbejdspladsorienterede.

Iøvrigt ville man tidligere have forventet at en bibliotekar kendte Krig og fred. Ihvertfald stod den på den liste over skønlitteratur, som forventedes læst inden optagelsesprøven til Biblioteksskolen i begyndelsen af 50erne..

Grete Munch
tst
23. februar 2010 kl. 20:54
test

Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share

Denne artikels emner

Arbejdsmarked