Tosprogede børn har fået hjælp med lektierne

De har hygget sig, grinet, spist madder og lavet lektier. De har siddet på bordene, larmet og ind i mellem forstyrret de andre brugere på biblioteket.
Den lektiehjælpsordning som findes på 130 biblioteker, stopper nu som projekt. Godt 2000 børn har været igennem, mange er blevet bedre til skolearbejdet og flere af deres lærere melder i en evalueringsrapport om, at også med det danske sprog går det den rigtige vej.
- Jeg har kendt mange af de elever, der kommer i lektiecaféen fra de var helt små, og jeg kan se, hvilken betydning lektiecaféen har for dem. Der er for eksempel irakiske børn, som ikke kunne ret meget dansk i 1. klasse, men som nu er rigtig godt hjulpne af lektiecaféen, siger Dan Henning Jensen, som er lærer på Dyvekeskolen i København.
Hos Styrelsen for Bibliotek og Medier er Ann Poulsen konsulent på lektiehjælpsprojektet. Hun oplever, at bibliotekarerne rundt omkring er glade for at kunne bidrage til integrationen.
- Projektet har været nemt at gå til. Bibliotekerne har fået 30.000 kroner til at etablere lektiecaféen, og så er selve lektiehjælpen langt de fleste steder blevet kørt af en frivillig organisation som Dansk Flygtningehjælp. Det har fungeret rigtig godt. Lektiehjælpen har også været en god måde at promovere sig på som bibliotek – ni ud af 10 lektiecaféer har været i den lokale presse, fortæller Ann Poulsen.

Ikke mere dårlig samvittighed
Lektiehjælpen har primært haft børn med anden etnisk baggrund som sin målgruppe. Undersøgelser viser nemlig, at omkring halvdelen af tosprogede børn i Danmark afslutter folkeskolen med kundskaber, der ikke er gode nok. Mange af de børn, der kommer til lektiehjælp er trofaste brugere.
- Det er dejligt at få lektiehjælp, for man får lavet sine lektier, og når man så kommer i skole, så har man slet ikke dårlig samvittighed. Og man forstår bedre lektierne end når man sidder derhjemme.
Min mor, hun har lidt svært ved det, så det er rart, at der er nogen der kan hjælpe, siger en pige på 14 år med tyrkisk baggrund i rapporten.
Udsagnet følges op af en anden flittig bruger:
- Jeg plejer ikke at være så hurtig til at lave lektier, men her når jeg meget. Der er nogen, der hjælper mig med det, og jeg bliver bedre til natur-teknik, matematik, dansk og engelsk. Min lærer siger, at jeg er rigtig god, og at jeg bliver bedre, siger en pige på 10 år med irakisk baggrund.
Med lektiehjælpsordningen har man etableret et miljø, hvor børnene i trygge rammer kan få hjælp med deres skoleproblemer.
- For nogle, forhåbentligt mange, så betyder det, at de får lavet lektier. Mange af dem har fem – seks søskende, og jeg tror ikke, der er fred og ro overhovedet hjemme. Nogle af dem har sikkert forældre, der kan hjælpe, men de har ikke tiden, de arbejder hårdt og kommer sent hjem og har alle de andre søskende at tage sig af, siger en lektiehjælper på Farum Bibliotek.

Det bliver nemmere at følge med
Rapporten har ikke egentlige redskaber til at vurdere, om lektiehjælpen giver børnene en faglig fremgang.
Den baserer derfor sine betragtninger på lektiehjælpernes, børnenes egen og enkelte læreres fornemmelser.
- I slutningen af sidste sæson,  var der en pige af anden etnisk baggrund, som havde ekstremt svært ved det, hun kunne knap nok læse. Og jeg sad og hjalp hende med en dansk stil, og hun var så ked af, at hun ikke kunne gøre det godt nok. Og så kom hun så næste gang jeg mødte hende, og hun havde fået 4 pil op, og hun var bare så lykkelig for det. Så det var en af de gange, hvor jeg har fået noget respons på det, og det var vildt fedt. Både for hendes vedkommende men også for mit, siger en lektiehjælper på Svendborg Bibliotek.
Direkte adspurgt om, hvorvidt det er blevet lettere at følge med i undervisningen, svarer langt størstedelen af de 68 adspurgte brugere i undersøgelsen »Ja«. Kun syv brugere svarer i løbet af de tre undersøgelsesrunder »Nej«, og i alt seks svarer »Ved ikke«.

Velkommen på biblioteket
Flere i den kvalitative interviewundersøgelse fortæller også, at lektiecaféen har skabt øget aktivitet på biblioteket.
- Det har faktisk trukket nogle flere børn ind i biblioteket. Ikke for at bruge lektiecaféen, men som alligevel er kommet ind, fordi der har været andre børn på biblioteket, eller man er fulgtes med nogen, der skulle i lektiecafé. Så jeg synes, at de der torsdage eftermiddage, det har givet noget liv til biblioteket, siger Linda Hedegaard, Brædstrup Bibliotek.
At give et bidrag til integrationen er også tilfredsstillende.
- Det har virkeligt været fedt. Jeg har været meget begejstret, jeg har haft meget hjerteblod med i det. At se det lykkes. Der har virkelig været meget medvind. Og det har været vigtigt for mig at lave et integrationsprojekt. Det har lært mig nogle ting om etniske minoriteter. Jeg har altid gerne ville arbejde med integration, siger Bettina Randahl Bigum, Farum Bibliotek. 
kejser@bf.dk