Forskningsbibliotek bukker under for besparelser

- Det her er ikke bare klynk. Vi er inde og røre ved rødderne af vores kulturhistorie, siger Christian Wichmann Matthiessen, professor ved Geografisk Institut.
Han står midt i Geobiblioteket på Institut for Geografi og Geologi på Øster Voldgade i København. Biblioteket spreder sig over syv etager, 2000 kvadratmeter og rummer over tre kilometer hylder med bøger. Der er knap nok en plet i verden, som du ikke finder i bibliotekets mangfoldige kortsamling. Her findes bøger, som har overlevet branden i Rundetårn i 1728, og bøger som var med, da samlingerne under Anden Verdenskrig blev udsat for sabotage. I øjeblikket bekymrer Christian Wichmann Matthiessen sig om, hvorvidt de samme sejlivede bøger kan overleve besparelserne på Københavns Universitet. Her mangler man nemlig 60 - 70 millioner kroner, og på institut for Geologi og Geografi betyder det, at otte millioner kroner skal spares væk. 20 stillinger er røget, og 18. januar blev det meldt ud, at Geobiblioteket lukker den 31. juni i år.
- Jeg synes, det er kulturhistorisk lands-forræderi. Biblioteket har rødder tilbage til Ludvig Holbergs tid. Her er uvurderlige materialer, som ikke kan erstattes gennem digitalisering. Lukker biblioteket går en stor mængde af viden til spilde, og der vil være meget forskning, som vi ikke kan bedrive uden, siger professor Christian Wichmann Matthiessen

20 millioner i skraldespanden
Beslutningen om at lukke Geobiblioteket kommer 10 år efter, at Geografisk Institut har brugt godt 20 millioner kroner på at nybygge biblioteket og et år efter en udgiftskrævende sammenlægning med bibliotekerne ved Geologisk Institut, Geologisk Museum og GEUS (De nationale undersøgelser for Danmark og Grønland).
- I instituttets forslag til strategiplan fra marts 2009 står der, at man fortsat skal arbejde for at have et velfungerende Geobibliotek. Hvordan kan man så, mindre end et år efter, lukke det? Efter min mening er beslutningen taget på et useriøst og ufunderet grundlag. Ledelsen har ikke undersøgt konsekvenserne ved en lukning overhovedet, og det er simpelt hen skandaløst, siger Christian Wichmann Matthiessen.
Sådan ser institutleder Lars Stemmerik ikke på det. Han står bag beslutningen om at lukke biblioteket.
- Da vi lagde bibliotekerne sammen, var det, fordi vi skulle spare noget areal. Dengang var der ingen, der forestillede sig, at vi skulle spare så mange penge, som tilfældet er nu. Ud over biblioteket kommer vi til at nedlægge over 20 stillinger de næste tre år, og intet af det, havde vi forudset for et år siden. Der er ingen af de her beslutninger, jeg er glad for at skulle tage. På den anden side vil jeg også sige, at der er sket et skift i forhold til brugen af biblioteket. Omkring år 2000 begyndte meget af vores materiale at ligge elektronisk - og mange forskere har derfor ikke længere brug for biblioteket i samme omfang som tidligere, siger Lars Stemmerik.
Forskere og ansatte ved instituttet er ikke enige i den vurdering. Bibliotekets ældre materialer bliver stadig benyttet i stor stil, selv om langt det meste nye faglitteratur udkommer elektronisk.
John Bailey, som er lektor ved instituttet, har lavet en undersøgelse der viser, at der i halvdelen af de publikationer som medarbejdere ved instituttet udgav fra år 2000 – 2009, henvises til faglitteratur der har mere end otte år på bagen – og dermed ikke ligger i elektronisk form. Han konkluderer, at geografisk og geologisk faglitteratur har en tendens til en længere levetid.

Studerende blokerer instituttet
Mens forskere og ledelse er uenige, er de studerende frustrerede. En tredjedel af deres undervisere er blevet fyret, og når biblioteket lukker, mister de adgangen til en stor mængde viden og et system, der er skræddersyet til at betjene dem. Den 1. februar gik op mod 200 studerende på barrikaderne og blokerede adgangen til instituttet i protest mod de besparelser, som de er bange for kommer til at ødelægge deres studie. Bibliotekspressen mødte geografistuderende Julie Malmos, der iført pelshue og uldtrøje alligevel havde svært ved at holde varmen i snedriverne.
- I øjeblikket spekulerer vi på, om vi overhovedet har en uddannelse om to år. Når biblioteket forsvinder, bliver det meget svært for os at tilrettelægge undervisningen. Biblioteket er designet til os som studerende – for eksempel står bøgerne opdelt i emner, så vi nemt kan finde det relevante materiale til en opgave. Når materialerne bliver flyttet, bliver det meget sværere at bevare overblikket, og desuden skal jeg rundt til mange forskellige steder for at finde bøgerne. Det bliver tidskrævende i et i forvejen presset studie, siger Julie Malmos.
Netop hvordan materialesamlingen skal bevares er et spørgsmål, som burde optage Institut for Geografi og Geologi. De over tre hyldekilometer bøger og kort er ikke bare noget, man stopper ind på overskydende lagerplads.
- Hvad der skal ske med materialesamlingen er relativt kompliceret, da det ikke er Geobiblioteket, der ejer det hele. En del tilhører Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, andet tilhører GEUS (Den national Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og noget ejes af Statens Naturhistoriske Museum. De må finde ud af, hvad der skal ske med deres del. Alt, der har udlånsværdi og historisk værdi bliver flyttet til fakultetets bibliotek, siger instituttets leder, Lars Stemmerik.

Orden bliver til kaos
Den del af materialesamlingen, der skal flyttes til fakultetsbiblioteket bliver fremover administreret af KUBIS – Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. Her har man endnu ikke modtaget nogen officiel meddelelse om, at Geobiblioteket lukker – derfor vil leder Michael Cotta-Schønberg ikke udtale sig om, hvordan man vil skaffe plads til den store materialesamling.
Ifølge institutleder Lars Stemmerik vil store dele af samlingen få plads på fakultetsbiblioteket. Men her bliver der ikke mulighed for at give den samme service til studerende og forskere, som Geobiblioteket yder i dag , og endnu er der ikke udmeldt nogen plan for, hvad der skal ske med den store samling af bøger og kort, som ikke tilhører instituttet.
- Meget tyder på, at den vil blive splittet op og at meget vil blive kasseret. Ingen vil længere kunne anvende samlingen professionelt. Jeg vurderer, at konsekvensen bliver, at der er meget forskning, som ikke længere kan laves siger professor Christian Wichmann Matthiessen. 
kejser@bf.dk