Bibliotekerne søger i vidensamfundet

Rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet er en rapport til en sektor i tvivl. Et biblioteksvæsen i søgen i en tid, hvor det eneste permanente efterhånden er forandring.
Af rapporten fremgår det, at forandringer kommer hurtigere end nogensinde,  men nye tider kan man også vælge at se som mulighedernes affyringsrampe – i det senmoderne samfund - i vidensamfundet.
Rapporten har først og fremmest fem anbefalinger, der har været omtalt i Bibliotekspressen nr.  5/2010 og er her i overskriftsform, ligesom anbefalingerne er summarisk gengivet i tekstboksen på side 17. Udvalget anbefaler:
1. Åbne biblioteker
2. Inspiration og læring
3. Danskernes Digitale Bibliotek
4. Partnerskaber
5. Professionel udvikling.

Hvor skal vi hen?
Generelt søger rapporten, ifølge sit begrænsede kommissorium, svar på nogle af de relevante spørgsmål som:
Hvilke veje – skal bibliotekerne gå efter strukturreformens meget tydelige indflydelse på Biblioteksvæsenet? 300 filialer færre, færre fysiske udlån, færre penge i det hele taget til sektoren, men dog stadig mange besøgende på bibliotekerne?
Man kunne også spørge på en anden måde: Når nu danskernes vaner ændrer sig så meget, og der er kø i kassen i Fakta om søndagen, og der er længere og længere åbent overalt, fordi vi ønsker det – hvordan udfordrer det så bibliotekets servicekoncept? – hvor mange filialer har som mange såkaldte døgnbutikker fysisk åbent til klokken 22? Har bibliotekerne indtil nu nærmest misforstået det moderne samfunds service-koncept i en tid, hvor den ene døgn-butik efter den anden åbner, og vi kræver adgang til alt, når det passer os?
Ønsker vi tilgængelighed og åbent 24 timer i døgnet året rundt? 24/7-strategien passer til vores nye levevis, gradvis vænner vi os til længere åbningstider.
Her ligger en stor udfordring, for det kommer til at handle om ubekvemme arbejdstider – men hvis nu Familien Danmark gerne vil på biblioteket sidst på eftermiddagen og om aftenen, så er der noget at arbejde med.

Åbne biblioteker
Udvalget anbefaler netop åbne biblioteker, men det handler om meget andet end åbningstid, og der skulle her have været brugt andre eller flere ord. Det handler om at åbne biblioteket som noget andet end en lageropstilling af bøger, det handler om at fastholde biblioteket som frirum – et fysisk mødested  nu hvor det elektroniske forsamlingshus tilsyneladende hedder Facebook. Vi har stadig behov for at mødes i det fysiske rum.
Et  væsentligt spørgmål mere: Hvordan udfordrer det bibliotekernes organisationsstruktur og ikke mindst den enkelte bibliotekars rolle, at vi fremover skal fokusere på biblioteket som frirum – og ikke som hidtil på bibliotekets fysiske samlinger?
Disse spørgsmål er mere eller mindre velkendte for folk i biblioteksvæsenet, men vi får ikke alle svarene.
 Noget af det rapporten ikke beskæftiger sig meget med er fænomenet borgerservice og den fremtidige udvikling her. Måske falder det ind under begrebet partnerskaber, men selve en stillingtagen til bibliotekernes og bibliotekarens brug af kompetencer i formidlingsdelen af borgerservice savnes. Skal biblioteket været en alt-muligt-butik? Borgerservice handler også om servicekoncept og åbningstider.

Livslang læring
Et meget vigtigt området er prioriteringen af uddannelse, og her forklarer rapporten meget klart, at begrebet kompetencer skal forstås som summen af viden om, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres.
Efteruddannelse er et vigtigt parameter, her anbefaler rapporten – og det vil sige opgradering af kompetencer med længerevarende efteruddannelsesforløb – livslang læring, og det handler selvfølgelig også om økonomi.
Men rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet rejser flere væsentlige spørgsmål for den interesserede læser og for folk, der tror på innovation om end for meget små – eller ingen – midler. Kommissoriet har været begrænset, pengene er begrænset til stort set ingen,  men det udfordrer kreativiteten – fremtidens folkebibliotek skal været et oplevelsesrum, ikke en lageropstilling med støvede hylder – hvad det absolut heller ikke er mange steder. Men blokstilskud vokser ikke, betalingsmodeller er aldrig blevet udviklet, men, der er mulighed for flere partnerskaber – chancerne ligger i alliancerne – altså partnerskaber.

Danskernes digitale bibliotek
Da rapporten blev offentliggjort af Styrelsen for Bibliotek og Medier, udsendte styrelsen en pressemeddelelse med overskriften Digitalt bibliotek til danskerne.
Det er altså det nye, selv om denne anbefaling ikke er »den øverste«. Anbefalingerne er måske ikke i prioriteret rækkefølge?
 Det nyeste nye, er måske ikke så nyt. Hvis vi skærer helt ind til benet: Danskernes digitale bibliotek er det ikke blot bibliotek.dk i endnu en opgraderet udgave?  Ja, så skal man kunne finde netmusik og film og så videre i en fælles databrønd, men her er vi jo nede i maskinrummet. Visionen kan vel ikke blot være, at »det skal være nemt at finde«. Her savnes en vision for, hvorfor det skal være nemt at finde.
Først og fremmest skal netmusikken og lydbøger og film og andre digitale tilbud vel være så nemme at tilgå, at det ikke er nemmere for pirater blot at kopiere?
Et andet væsentligt punkt i rapporten er spørgsmålet om samarbejdet mellem oplysningsforbundene og bibliotekerne, for lige nu ser oplysningsforbundene klart nok bibliotekerne som konkurrenter, der laver alle mulige – gratis - arrangementer for borgerne.

Et nyt paradigme
Arbejdsgruppen blev nedsat efter bedste – eller værste – syltekrukke-opskrift. Oppositionen krævede handling efter voldsomme nedskæringer og  lukning af 300 filialer i forbindelse med strukturreformens implementering i 2007. Men uanset et begrænset kommissorium, så er der fem mere eller mindre håndgribelige anbefalinger i en ny rapport. At rapporten ikke bringer meget nyt, skal ikke forstås entydigt negativt. Mange steder arbejder bibliotekarer allerede med de ting rapporten anbefaler: Der eksperimenteres med sociale medier, og det har rapporten en række eksempler på,  blandt andet Ageforce i Roskilde .
Men det uhåndgribelige skal gøres håndgribeligt. Der er basis for at arbejde med strategi og operationalisere sig frem til klarhed på baggrund af rapporten.
Uanset  modtagelsen af rapporten og skifte af kulturminister fra Carina Christensen til Per Stig Møller og uanset politisk ejerskab eller ej, så repræsenterer rapporten et nyt paradigme – på vej imod biblioteket som oplevelses- og møderum eller kulturarena.
Nogle i biblioteksvæsenet mener med garanti ikke, at denne rapport går vidt nok – der lægges ikke op til en dekonstruktion af biblioteket, måske er det det, der skal til efter strukturreform og 10 år med den nye, nu snart gamle Bibliotekslov?
Allerførst bliver det spændende at se, hvordan visionen om ét fælles dansk digitalt bibliotek kan realiseres og hvordan strategien her bliver lagt og dernæst implementeret, så alle danskere kan tilgå stort set alle oplysninger hvorsomhelst. På computer eller mobil. Helt kort udtrykt: Så biblioteket er lige der, hvor du er.  n

Denne analyse bygger på Bibliotekspressens samtaler og interviews med embedsmænd, medlemmer af udvalget samt politikere ,og på høringer og præsentationer af rapporten i flere fora. 

hermann@bf.dk