Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008Bibliotekspressens nyhedsbrev
RedaktionenIndholdBladudvalgAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncerTidsfrister for faggruppeannoncer
Indsend artikelFør du skriver din artikelArtikler på Del Din VidenFAQEmnerOm Del Din Viden
29. april 2010

Hvad kan vi bruge rapporten til ?

Hvordan ser livet ud efter Carina-udvalgets rapport? Bibliotekspressen har spurgt tre ledere om deres forhold til rapporten »Folkebibliotekerne i vidensamfundet«.

Knud Schulz, leder af hovedbiblioteket i Århus

Kan du bruge rapporten til noget?
- Ja, det kan jeg. Den understøtter i høj grad den udvikling, som vi er i fuld gang med i Århus. Vi arbejder meget med at udvikle biblioteksrummet og er nået et pænt stykke med at udvikle partnerskaber. Derfor er den med til at give rygstøtte til det arbejde, vi allerede laver. Det kan jeg bruge til meget når jeg skal ud og sælge biblioteket som en medspiller i kommunalt regi.

Hvad synes du særligt godt om?
- Danskernes digitale bibliotek har vi alle ventet på i lang tid, så det er helt fantastisk, at det hører med til rapportens anbefalinger. Jeg tror, at biblioteket har en fordel med de fysiske medier i to – fem år. Men så er det også slut, fordi det digitale kommer til at overtage, og så mister biblioteket som fysisk rum sin attraktion. Nu har vi nogle år til at forberede os og udvikle en databrønd med alle vores ressourcer. Her er det vigtigt, at biblioteket hele tiden står som afsender, så brugerne er helt klar over, at det er os, der står bag. Ellers mister biblioteket fodfæste. Det er vigtigt, at alle de kvalificerede ressourcer bibliotekerne tilbyder, kan findes gennem bibliotekernes forskellige søgemuligheder. Jeg ser mange muligheder i at udvikle målrettede tilbud, så man som bruger bliver mødt af et kvalificeret søgetilbud, når man logger sig på med sin specifikke brugerprofil. Til gengæld må det ikke være besværligt at logge sig på. Der skal være én indgang til alle de digitale brugerrettigheder med masser af gode, tilgængelige ressourcer.
Er der noget du savner i rapporten?

- Jeg synes, man skulle være gået et skridt videre i spørgsmålet om bibliotekets rolle i vidensamfundet. Kommunerne og samfundet står overfor en kæmpe udfordring, med 25 procent af en ungdomsårgang, der ikke går direkte videre i en ungdomsuddannelse. Og så er de 40 procent som ikke har nødvendige it-kompetencer. Jeg kunne godt have tænkt mig rapportens bud på, hvordan biblioteket skal blive en spiller på den bane. For eksempel kunne man anbefale en kommunal politik for viden. Der er behov for at koble regeringens globaliseringsstrategi til de faktiske kompetencer, en stor del af befolkningen besidder, og der er brug for, at vi laver fælles løsninger på, hvordan vi løfter dette kompetencegab. I Århus er vi i gang med et samarbejde, der forsøger at løfte nogle af disse opgaver. Jeg tror at der er behov for at koble flere parters indsats udover Folkeoplysningen,VUC, Ungdomsuddannelserne og Erhvervsskolerne for at kunne løfte ambitionerne.

Børge Søndergaard, udviklingschef, Hjørring Bibliotek

Hvad var din umiddelbare reaktion på rapporten?
- Jeg hører til dem, der var skeptiske, da udvalget blev nedsat. Jeg tænkte, at det var en syltekrukke, og at der var brug for lovændringer og ikke et udvalg. Men nu, hvor jeg har læst rapporten, er jeg meget positiv. Den indeholder mange gode tanker, og generelt har jeg altid været glad for det samarbejdende danske biblioteksvæsen. Det er rart, når nogle kolleger sætter sig ned og gør sig tanker om, hvor vi skal gå hen.

Er der noget, som du især kan bruge til noget?
- Jeg sidder jo på et bibliotek, hvor vi er kendt for at arbejde med udviklingen af biblioteksrummet, som er en af rapportens anbefalinger. Men det gør jo ikke, at vi skal blive så selvfede, at vi ikke kan blive endnu bedre. Jeg synes, at rapporten rummer nogle rigtig gode perspektiver på, hvad vi skal gøre, når vi har fået folk inden for dørene. Det trænger vi til at tænke mere over her hos os. Vi kan ikke bare blive ved med at være bibliotek på den gamle måde. Vi må sætte os selv i spil og nytænke vores egen rolle. Der er rapporten inspirerende i forhold til dens afsnit om at gå fra transaktion til relation med brugerne.
Og så synes jeg hele afsnittet om danskernes digitale bibliotek er ekstremt vigtigt. Jeg ser en tendens til, at vi går fra tidligere tiders ønsker om decentralisering, til, at vi efterhånden forstår, at sammen er vi stærkere. Den tendens er rapporten også med til at konsolidere.

Er der noget, du mangler i rapporten?
Nej. Ikke umiddelbart. Det er også lidt for nemt at være bagklog og opremse alle de ting, som ikke er med. Rapporten giver et godt bud på hvor vi skal lægge vores kræfter. Og så må hvert bibliotek jo tænke sig selv ind i den kontekst, og se på, hvordan rapportens tanker kan bruges det enkelte sted.

Mona Madsen, fritids- og kulturchef Solrød Kommune

Kan du finde inspiration i rapporten?
- Nej... Der er ikke så mange nyheder, men nærmere forslag om »mere af det hele«. Hvilket så får mig til at tænke, at det bliver et spørgsmål om ressourcer. For hvis vi har travlt allerede nu, hvad er det så, vi ikke skal? Det skriver rapporten ikke noget om.

Er der noget, der skuffer dig i rapporten?
- På forhånd havde jeg tænkt, at det næsten er en umulig opgave at tegne en nyskabende vision for et væsen, som i forvejen er så eksperimenterende og initiativrigt. Især når det så heller ikke må koste ekstra eller kræve lovændringer.

Hvis vi ser på de fem anbefalinger, hvilke finder du så mest interessant?
- Der lægges op til, at vi skal samarbejde med folkeoplysningsforbundene. Men samarbejde under de gældende vilkår tror jeg bare vil give merarbejde uden merværdi. I stedet synes jeg, at man skal se nærmere på folkeoplysningsloven. I dag er det muligt at få kommunale tilskud uden krav om kvalitet, deltagerantal eller samfundsrelevans, og meget ofte tilbyder flere oplysningsforbund det samme. Det er spild af ressourcer. Biblioteket burde få en koordinerende funktion på dette område. Hvis biblioteket var mere som de engelske Idea Stores med lokaler og faciliteter, så kunne man have arrangementer døgnet rundt med folkeoplysningsforbundene som dem, der underviste og styrede det praktisk.

 Er der andre af anbefalingerne, som du synes er særligt interessante?
- Helt overordnet ser jeg en klar tendens til, at vi skal centraliseres og blive mere ens. Eksempelvis i forslaget om at sende fælles arrangementer rundt mellem bibliotekerne - men især på materialeområdet. Jo mere vores tilbud bliver digitalt og centralt udvalgt, desto mere forsvinder den lokale selvbestemmelse og profilering. Jeg er enig i, at licenser skal forhandles centralt - og hvorfor ikke tage hele skridtet og få dem gjort nationale? - Men jeg er samtidig bekymret for, at vores budgetter i stigende grad bliver båndlagt til nettilbud, som andre beslutter, at vi skal have, og hvor vi ikke selv har indflydelse hverken på indholdet eller de forbrugsbestemte udgifter. Jeg har tidligere foreslået, at folkebibliotekerne blev overført til staten og fik objektive budgetstandarder, og med den her centraliseringstendens virker det endnu mere logisk. Hvordan kan vi acceptere kæmpestore kommunale forskelle i tildelingen af ressourcer pr. indbygger, når alle biblioteker forventes at udføre samme funktioner og tilbyde samme ressourcer og aktiviteter? 

Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share

Knud Schulz, leder af hovebiblioteket i Århus

Børge Søndergaard, udviklingschef Hjørring Bibliotek

Mona Madsen, fritids- og kulturchef, Solrød Kommune