I Midten af Demokratiet
Da TV Midt&Vests reporter begyndte sin live-transmission fra vores borgermøde i lokalet på 200m2, og Ekstra Bladets fotograf begyndte at skyde løs, var det med blandede følelser – eller det var det faktisk ikke. Det var med stolthed, at vi medarbejdere betragtede dem, for vi havde gjort vores arbejde godt. Problemet var, at reporteren fra TV Midt&Vest overdøvede den debat, der var i gang, men det var vi nu ligeglade med. Indslaget varede i alt 4 minutter – halvandet af dem var live fra biblioteket, så det var kun en brøkdel af hele borgermødet.
Nå, men det vender jeg tilbage til. Jeg er projektleder på projektet med titlen ”I Midten af Demokratiet” på Herning Bibliotekerne. Projektet er specifikt designet til udførelse i vores nye lokalbibliotek, Biblioteket i Midtbyen, der er et helt nyt konceptbibliotek – et nyhedsbibliotek. Det betyder, at de ting, der foregår her, har baggrund i nyheder og højaktuelle emner.
Forløb
Så hvordan går det så? Her godt halvvejs i projektperioden er afholdt tre forskellige typer af arrangementer og med cirka 130 deltagere i alt.
Første type var et forløb af valgmøder under sidste års kommunalvalg. Vi afholdt tre møder, hvor Herning Folkeblad hver gang leverede en ordstyrer, og vi lagde lokaler til. Det var rigtig spændende, og det gode ved at have avisen som partner er jo, at de med garanti skriver noget om det – både før og efter. Desværre kan man sige, at kommunalvalg måske ikke er det, der får flest folk op af stolene, og derfor var der kun henholdsvis 10, 25 og 7 tilhørere. Debatterne var rigtig gode, men der var ikke mange til at opleve dem.
Faktaboks
Formål med projektet:
”I samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad at udvikle formen på debatarrangementer og metoden for formidling af nyhedsinformation i det fysiske biblioteksrum, så borgerne engageres i og tager stilling til udviklingen i samfundet omkring dem.”
Succeskriterier:
· Der udvikles og afprøves min. 5 forskellige metoder/former for debatskabende tilbud i samarbejde med MHF
· Der er min. 200 deltagere i disse tilbud.
· Der opnås deltagelse fra både borgere, politikere, fagpersoner og ansatte ved de lokale medier.
Vi gjorde os dog den erfaring, at lørdag formiddag ikke var nogen god dag – det var det med syv tilhørere. Generelt kan man vel sige, at vores erfaring i forhold til tidspunkt var, at jo senere jo bedre.
Anden type var det, vi kalder ”medietræning”, hvor vi havde fået en aftale i stand med en gymnasieklasse, der skulle høre lidt om, hvordan medierne hver især på deres egne måder vinkler historier, og hvordan man som interessent kan få pressen på sin side med de rigtige virkemidler, og hvordan det kan gå så grueligt galt, hvis ikke man agerer rigtigt. Min kollega stod for den del, og så havde vi en journalist fra folkebladet til at fortælle om, hvordan han arbejder, og hvad der for ham udgør en god historie. Eleverne blev altså præsenteret for to forskellige vinkler i debatten om medier, og det var succesfuldt. Læreren havde kun godt at sige om arrangementet, og eleverne deltog sågar i debatten, selvom de først samme dag havde fået emnet og dermed ikke havde haft tid til at forberede sig ret meget.
Det gode ved at invitere er, at man er sikker på, der kommer nogen, og de 30 elever (og deres lærer som anbefalede os på gymnasiet, hvilket der nu er kommet flere aftaler i stand af) fik noget ud af det. Det vigtige her var at være godt forberedt og levere et solidt og spændende produkt, så de kommer igen.
Tredje type var vores store succes fra begyndelsen af artiklen. Omstændighederne bag det borgermøde, vi holdt, var så forfærdelige, som de kan blive – det var mordet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. De fleste har nok hørt om sagen, fordi den blev dækket i de landsdækkende medier mere, end de fleste andre sager.
Af samme grund vidste vi også, at det var en sag, der bekymrede mange borgere i Herning (mediedækning og folks bevidsthed hænger utvivlsomt sammen), og derfor var det oplagt at lave et borgermøde. Vi kunne bare ikke diskutere selve sagen, da den i skrivende stund endnu ikke er opklaret. Ekstra Bladet havde dækket sagen markant og bragt historier om en mand, der først blev tilbageholdt som sigtet for mordet og siden frikendt for alle anklager. Så derfor var det et emne, der var enormt fokus på – og selvfølgelig især i Herning.
Borgermødet havde temaet ”sikkerhed i Herning” og var igen arrangeret sammen med Herning Folkeblad, der stillede deres krimireporter, som dækkede mordsagen lokalt, til rådighed som ordstyrer. Igennem Herning Folkeblad startede en masse omtale, selv om vi faktisk først fem dage forinden selve borgermødet havde arrangementet helt på plads. Så tid er ikke altid en afgørende faktor – det var en vigtig erfaring, vi tog med. Emnet er i bund og grund det vigtigste, for er emnet interessant nok, skal folk nok tage tid ud af kalenderen for at deltage.
60 mennesker mødte op og diskuterede sikkerheden meget aktivt, og TV Midt&Vest, Ekstra Bladet og Herning Folkeblad lavede reportager, og derved opnåede vi, hvad vi kunne have ønsket.
Så hvordan finder man emnet og formen, der kan lokke både medier og borgere til?
Først en betragtning om, hvorvidt medierne er vigtige at få fat i. Mine betragtninger er afstedkommet af de erfaringer, jeg har gjort mig med medier.
Man kan måske gemme sig bag den idé, at vi jo er her for borgernes skyld, og at de møder op, hvis de har lyst. Det er jeg bare ikke enig i. Jo, vi er her for borgernes skyld, men på grund af de utroligt mange tilbud borgerne kan vælge mellem i dag, skal man være offensiv, hvis man vil trække dem ind, og der er ingen bedre måde at få sit budskab ud på end gennem medierne. Mere effektiv omtale findes ganske enkelt ikke, og så er det gratis. Så snart medierne begynder at interessere sig for arrangementet, begynder folk at snakke om det, og så ruller ambassadøreffekten – folk snakker om det og anbefaler det til hinanden. Derfor er det som oftest et forsøg værd at tage kontakt til sin lokale avis som det mindste, hvis man har et arrangement. Der kan være mange grunde til, at de ikke vil bringe noget om det, men der kan også være rigtig mange grunde til, at de gerne vil. Den tid, det tager at skrive en pressemeddelelse med et par citater, smide et billede på og sende den, kan være rigtig godt givet ud. Og så skal man ikke sætte sit lys under en skæppe – man skal tro på, at det, man laver, er interessant nok og finde en lidt skæv vinkel. Måske er man heldig, at et landsdækkende medie pludselig fatter interesse af den ene eller anden grund. Det er selvfølgelig en vurderingssag hver gang, for det mister nok sin effekt, hvis man tæppebomber dem med pressemeddelelser om papirklip ved juletid, hvordan man skriver en mail og lignende – om end vigtige – arrangementer.
Svaret på spørgsmålet: Emnet er det vigtigste, og det kan faktisk ofte være med til at skabe formen. Det har indtil nu faldet os helt naturligt, hvilken form de forskellige debatarrangementer skulle have. Til gengæld skal der lægges noget arbejde i at finde det rigtige emne og den rigtige vinkel på emnet. Og nogle gange rammer man ved siden af. Det har vi så sandelig gjort, men skidt med det. Næste gang går det bedre.
Arbejdet med journalister
I Midten af Demokratiet adskiller sig i høj grad ved, at vi samarbejder med journalister. Ikke fordi man bare skal acceptere hvad som helst, men deres arbejdsgang er væsentlig anderledes end os fra biblioteker, og det skal man som det mindste respektere. Der kan være noget at lære i processen.
Journalister arbejder fra dag til dag, fra time til time og fra minut til minut, hvis det er påkrævet. De skal være i stand til at reagere hurtigt og i øvrigt tilsidesætte andre aftaler, hvis den helt rigtige historie dukker op. Det gør også, at de ikke er specielt glade for at planlægge alt for meget. Derfor skal man ikke forvente, at de sådan uden videre hopper med på vognen, når man en uge før idéen til et arrangement gerne skal udleves kontakter dem for at få deres deltagelse i hus. Man skal være beredt på, at man måske først 2-3 dage inden får svar, og at det kan være lidt vævende, fordi der er nogle ting, der ikke lige passer med deadlines osv. ”Hvordan passer det så dig?”, kan være et godt spørgsmål at stille, for vores fleksibilitet vil ofte være større – eller i det mindste er vi mere vant til at være fleksible. Til gengæld arbejder journalister utroligt effektivt, når de først er på – det er nemlig også et must i deres fag. Derfor kan de på rekordtid forberede sig, tage kontakt i deres ofte enorme netværk og i det hele taget begå sig rigtig godt i et arrangement.
I vores projekt er de primært blevet brugt som ordstyrere og til at skaffe de rigtige folk ind som eksperter/paneldeltagere. Det er ofte lidt lettere at lokke f.eks. politikere til at deltage, når der er sikret dækning i den lokale avis.
Så man skal ikke lade sig frustrere af, at der ikke lige sker noget med det samme. I stedet kan man fokusere på at være den, der planlægger formen af arrangementet, tager kontakt til eksperter/paneldeltagere, skriver indbydelser, skriver pressemeddelelse (som man kan sende til samme journalist, der nok skal sørge for før-omtale) osv. – der er masser at tage sig til i planlægningen af et arrangement.
Hvad så nu?
Det er klart, at en succesoplevelse som borgermødet, og gode oplevelser med at planlægge de forskellige arrangementer, giver blod på tanden til at søge efter nye muligheder. Der skal stadig afholdes to forskellige typer af debatarrangementer, og vi har heller ikke haft 200 deltagere endnu, men de mål er jeg nu ikke så nervøs for, at vi ikke når – det handler mere om at holde fast i, at det skal være interessant for os at lave arrangementerne. Engagementet skal være drivkraften, og det sørger de spændende emner for at holde ved lige.