Projektet
Udgangspunktet for vores projekt var et ønske om at lokke almindelige borgere til at deltage aktivt i produktionen af vor fælles historie, der jo netop er kendetegnet ved tværfaglighed og decentralisering. På bibliotekerne og arkiverne sidder vi således nok med fagligheden til at strukturere, fremsøge og vurdere, men den dybe viden om bestemte aspekter af historien findes i højere grad hos de enkelte borgere, foreninger eller grupper. Den historiske erfaring og erindring ligger med andre ord primært udenfor institutionerne, så hvorfor ikke lade historieskrivningen afspejle dette?
Til at understøtte disse forestillinger om en både bredere og dybere brugerinddragelse, valgte vi at etablere en webportal (WikiSilkeborg), som byggede på programmet Mediawiki.
Teknologien (det lidt nørdede afsnit!)
Valget af Mediawiki var ikke tilfældigt, for det har en række egenskaber, der alle er fordelagtige for et lokalt arkiv som vores. For det første er Mediawiki både gratis og open source.For det andet er det optimeret til at arbejde sammen med andre open sourceteknologier, heriblandt MySQL (databaseserver), Apache (webserver) og Linux (server). For det tredje er det globalt udbredt (bl.a. også brugt af Wikipedia), hvilket medfører, at både understøttelse og videreudvikling er i gode hænder. Og for det fjerde bør nævnes, at en række web-hoteller også tilbyder Mediawiki som en del af deres teknologipakke. Kort og godt en næsten optimal teknologisk platform for et web2.0-projekt med begrænsede ressourcer.
Da vi i maj 2008 fik tilsagn om økonomisk tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, gik vi i gang, og november 2008 lancerede vi WikiSilkeborg - en stort set tom portal, som brugerne fra starten skulle præge.
Brugerinddragelse
Kigger man på internettets indhold i dag, kan det virke som om flertallet af vestens borgere med glæde realiserer en nærmest iboende drift mod at deltage aktivt i genereringen af indhold (blogs, wikis, sociale sites som Myspace, Facebook og Twitter, m.m.). Undersøger man sagen nærmere, finder man dog hurtigt, at ikke alle segmenter deltager på lige fod, og særligt faktorer som alder, arbejde og uddannelse betinger graden af deltagelse. Den fulde liste over disse indvirkende faktorer er dog lang, og vi fandt det derfor mere givtigt at anskue udfordringerne med at optimere brugerinddragelsen gennem en mere simpel optik, som vi kaldte barrierer. Vi opregnede 3 barrierer, der efter vores mening var centrale for graden af brugerdeltagelse.
Teknologiske barrierer
WikiSilkeborg kræver få, men reelle kompetencekrav af brugeren, som vi bl.a. har forsøgt at imødekomme med hjælpetekster og guides, eksempel-artikler, workshops og generel support. Vore erfaringer viser dog ikke overraskende, at de bedste resultater stadig opnås ved at tage brugeren i hånden. Sætter man sig ned sammen med brugeren og gennemfører den pragmatiske proces med at skrive eller redigere artikler, tilegner brugeren sig en væsentlig højere grad af kompetence, end de fleste opøver på egen hånd. Om det er de sikre rammer, den pragmatiske tilgang eller måske endda vores pædagogiske evner, der sikrer det forholdsvis gode resultat, varierer nok fra tilfælde til tilfælde. At kunne påvise effektiviteten i disse pragmatiske tête-à-têter er i og for sig ganske normalt og nærmest betryggende, men det er også en smule tankevækkende, ja ligefrem paradoksalt, at et grundlæggende web2.0-projekt igen og igen har været nødsaget til at støtte sig op af de mere klassiske kommunikationsformer.
Dette forhold gør sig ikke nødvendigvis gældende for alle web2.0-projekter, men afkræver man brugerne faktuelle, sammenhængende artikler, må man besinde sig på, at vejen fra at stille en service til rådighed og så modtage velformatterede artikler er mere cirkulær end lineær.
Sociale barrierer
De sociale barrierer kredser bredt omkring netværksdannelse og vitalitet, og har som grundlæggende aksiom, at et web2.0-projekts fortsatte succes på central vis forudsætter, at det fremstår som levende og aktivt benyttet af en række brugere.
Et vitalt udseende kan opnås på to måder: enten ved løbende at tilføje projektet substantielt indhold eller mere tekniske udviklinger, eller ved at synliggøre projektet udadtil. For at starte med det sidste har vi bl.a. haft et godt samarbejde med Midtjyllands Avis, hvilket har affødt en artikelserie med udgangspunkt i forskellige WikiSilkeborg-artikler, samt gentagen brug af referencer til wiki'en, som et sted, hvor man kan få yderligere oplysninger om et givent emne.
Vi har ligeledes promoveret projektet på diverse møder med lokalhistoriske foreninger, samt mere generelt overfor vores besøgende, hvem vi har opfordret til at skrive på wiki'en om netop deres interessefelt.
Endelig har vi også arbejdet med søgemaskineoptimering, så relevante WikiSilkeborg artikler efterhånden er at finde på første resultatside af en almindelig Google-søgning.
Mere substantielt har vi sørget for selv at tilføje artikler, hvis pauserne mellem de eksterne brugeres bidrag blev for lange. Vi har således ønsket at opretholde en frekvens på ca. 2-3 nye artikler om ugen – om ikke andet, så fordi en række brugere modtager rss-feeds fra wiki'en, hvilket jo som bekendt meget nøgternt afspejler et projekts vitalitet eller mangel på samme.
Snyder vi på vægten? Det var jo meningen at indholdet skulle være brugergenereret. Måske, men hertil må vi blankt erkende, at brugerinddragelse efter vores erfaringer ikke er noget der kommer af sig selv. Indtil et projekt er veletableret med en egen indre dynamik, er der et omfattende stykke faciliterings- og promoveringsarbejde at udføre, og nok skifter dette arbejde senere karakter i retning af vedligehold og overordnet styring efterhånden som antallet af selvhjulpneog aktive brugere stiger, men arbejdsbyrden forsvinder ikke.
Kulturelle barrierer
Disse barrierer angår et grundlæggende forbehold mod at dele sin viden i et miljø, hvor synlighed, kritik og tab af kontrol er centrale. Vore erfaringer viser, at dette forbehold er noget mere udbredt, end vi indledningsvis havde forestillet os.
I lyset af dette forbehold, har det bl.a. været vigtigt at pointere overfor brugerne, at alle versioner af artiklerne gemmes, hvorfor de også kan gendannes. Teknisk relaterede fejl, kan gøres om; faktuelle fejl kan rettes; spam kan slettes og blokeres; andre brugeres ukristelige redigeringer i dine artikler kan fjernes igen, osv.
Ydermere har det været vigtigt at overbevise brugerne om, at deres historier og viden også var interessante for andre end dem selv. Mange føler som udgangspunkt at deres emne er interessant, men tvivlen begynder at nage, når man skal til at offentliggøre dette: Er det nu også noget, som andre har lyst til at læse om?
Endelig har vi opfordret dem til følge credo'et: skriv først, tænk bagefter! Mange arbejder nemlig (evigt) på den perfekte tekst, der så aldrig gøres tilgængelig for andre. Brugeren skal overbevises om, at der er plads til indholdsmangler, syntaktiske fejl og æstetiske svipsere. Web2.0-projekter er, populært sagt, i evig tilstand af beta, og brugerne skal opdrages til at acceptere dette som et grundforhold.
Retfærdigvis må det her nævnes, at også – og måske særligt – fagfolk har visse, til tider næsten uoverstigelige kulturelle barrierer at kæmpe med. Hvis man tror, at brugerne skal opdrages til at skrive først og tænke bagefter, skulle jeg hilse og sige, at et lignende credo gør sig gældende for os på den anden side af bordet: acceptér først, rediger bagefter. Æstetiske svipsere og semantiske mærkværdigheder er bestemt også noget, som vi skal lære at acceptere!
For god ordens skyld bør det slutteligt pointeres, at den gennemsnitlige bruger med de gennemsnitlige barriere-problematikker naturligvis ikke findes. Nogle brugere er forbeholden overfor synligheden, andre overfor de teknologiske udfordringer. Andre igen er uhæmmede og skriver blot løs uden tanke på barrierer af nogen art.
Videndemokratisering
Har man først hjulpet brugerne over de indledende barrierer, møder man næste udfordring: Hvordan styrer man demokratiseringen af vores før så eksklusive viden? Her er valget af strategi i høj grad betinget af det givne projekts særegne karakteristik, og for vores vedkommende valgte vi at stille krav til både indhold og struktur.
Indholdsmæssigt var betingelserne nogenlunde ligetil: Faktuelle fejl ville blive rettet eller slettet, og det samme gjaldt væsentlige postulater, der ikke var understøttet af referencer. I praksis har dette forhold indtil videre været uproblematisk. De få faktuelle fejl eller løsrevne postulater, som brugerne trods alt har viderebragt, er ganske udramatisk blevet rettet, og med hensyn til æstetik, har vi bevidst undladt at rette alt for meget ind, med tanke på risikoen for at fremstå uhensigtsmæssigt autoritative eller bedrevidende.
Strukturelt set havde vi som udgangspunkt udarbejdet en hierarkisk emneoversigt, som alle artikler uomgængeligt skulle placeres i. Vi tillod nok brugerne at foreslå nye artikelkategorier, men det var suverænt op til os, om vi valgte at implementere dem eller ej. Siden projektets begyndelse har tilretningerne af emnestrukturen være af mindre karakter. Heller ikke disse strukturelle krav har endnu givet anledning til større kontroverser. I det omfang brugerne har husket at kategorisere deres artikler, har de også accepteret (eller i hvert fald benyttet) vores prædefinerede struktur. Problemet er nærmere, at en del brugere har glemt at kategorisere deres indlæg, hvilket efterfølgende giver os et vist strukturelt vedligeholdelsesarbejde med portalen.
Videndemokratisering og brugerinddragelse er en balancekunst. På den ene side ønsker vi af både teoretiske, praktiske og mere personlige grunde, at demokratisere den historiske videnproduktion, men vi er omvendt også fagfolk med bestemte form- og indholdskrav, som uvægerligt nødvendiggør kontrol med og løbende redigering af de brugergenererede artikler. Den almindelige bruger er sjældent historiefagligt opdraget og samarbejdet med ham/hende veksler hele tiden mellem styring/frihed, incitament/begrænsning, osv.
Kommende seminar omkring brugerinddragelse og wiki-teknologier
Onsdag den 7. april afholder vi på Silkeborg Bibliotek et halvdags-seminar, hvor de ovenfor opridsede forhold m.m. vil blive præsenteret og diskuteret mere i dybden. Indbydelse og program findes i Artikellinks-boksen til højre.