Nyheder 2010Nyheder 2009Nyheder 2008Bibliotekspressens nyhedsbrev
RedaktionenIndholdBladudvalgAbonnementVejledning for manusLæserundersøgelse
Kontakt DG MediaAnnoncedeadlinesFaggruppeannoncerTidsfrister for faggruppeannoncer
Indsend artikelFør du skriver din artikelArtikler på Del Din VidenFAQEmnerOm Del Din Viden
17. november 2009

Benhård kritik af a-kasser

Danmarks a-kasser får en hård medfart i en rapport, som er bestilt af a-kasserne selv. Den store utilfredshed fra samarbejdspartnerne kan føre til a-kassernes afvikling, mener professor.

A-kasserne er passive, defensive, ineffektive og ikke omstillingsparate. Så hårde er ordene, når a-kassernes samarbejdspartnere som for eksempel borgmestre, folketingspolitikere og topembedsmænd i kommuner og stat udtaler sig. Det skriver Ugebrevet A4

Den skarpe kritik af a-kasserne kommer fra en rapport, som er bestilt af a-kasserne selv. Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke er glad for rapporten.

- Når jeg ser udtalelserne, så siger de mig, at nogen har fået en forkert opfattelse af virkeligheden og os. Det giver os mulighed for at rette nogle misforståelser og sætte ind med nogle gode forklaringer. Noget, vi måske ikke har været så gode til hidtil, siger Morten Kaspersen til Ugebrevet A4.

Lige så optimistisk ser professor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen, ikke på a-kassernes situation.

- Hvis der er meget virkelighed i kritikken, så er der ingen tvivl om, at a-kasser er på vej ud i en udvikling, som svarer til den, der overgik sygekasserne, da de i slutningen af 1960´erne blev fundet ineffektive og derfor overtaget af det statslige system. Når interessenterne entydigt vurderer dem negativt, drejer det sig ikke kun om kommunikations-problemer, siger han.

Rapporten med den grelle kritik af a-kasserne hedder ”En fremtid for a-kasserne – en interessentafdækning af trusler og muligheder for a-kasserne”. I Danmark findes i alt 28 a-kasser. Tilsammen forsikrer de 2,1 millioner danskere mod arbejdsløshed.

 

Skriv en kommentar

Navn  E-mail  
Skriv tallet du ser til venstre  
Kommentar  

Bookmark and Share