Hvordan finder bibliotekets brugere det, de finder? Det afdækker en undersøgelse, som lektor
på Danmarks Biblioteksskole Lennart Björneborn og kultursociolog Eva Brendstrup står bag. Her fortæller de om de vigtigste konklusioner.
At få afdækket brugernes hverdagspraksis på det fysiske bibliotek var udgangspunktet for vores eksplorative undersøgelse, der blev foretaget blandt brugerne på Københavns Hovedbibliotek og filialbiblioteket i Vanløse. Hovedspørgsmålet var: Hvilke typer informationsadfærd benytter brugere sig af til at finde materialer? Det vil sige, hvordan finder brugerne det, de finder?
I den forbindelse var der specielt fokus på, hvilke faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet – det at brugerne finder interessante materialer og informationer, de ikke målrettet har ledt efter.
Brugernes sammensatte adfærd
Undersøgelsen viser, hvor forskellige brugeres adfærd kan være fra biblioteksbesøg til biblioteksbesøg. Hvordan adfærd og interesser kan være betingede af livsomstændigheder – både de skelsættende som arbejdsløshed, skilsmisse og fødsel og de hverdagsnære som regnvejr, ferie og træthed.
I undersøgelsen tegner sig også et mønster, hvor brugerne skelner mellem målrettet søgning af materialer til brug i forbindelse med blandt andet arbejde, studier, hobbyer og »fornøjelig« græsning af materialer til inspiration, oplevelser og afslapning. I undersøgelsen bruges betegnelsen konvergent adfærd om den målrettede søgning og divergent adfærd om den mere eksplorative. Den sidste rummer mulighed for de serendipitive materialefund. I brugernes hverdagspraksis blandes og afløser de to adfærdstyper hinanden.
Vi interviewede for eksempel flere brugere, der søgte målrettet hjemmefra på nettet i bibliotekets katalog, men når de senere stod ved hylden på biblioteket, brugte de muligheden for at græsse. Det digitale og fysiske biblioteksrum kommer således til at supplere hinanden.
Undersøgelsen viser dog også, at mange brugere har en rent konvergent adfærd med målrettede, planlagte fund, hvor de finder lige det, de ønsker. Nogle af disse målrettede brugere opsøger de samme få favoritsteder for at finde materialer som krimier eller filosofibøger, hver gang de besøger biblioteket.
Nogle gange finder brugerne ikke de planlagte materialer og erstatter dem med lignende materialer – for eksempel når den ønskede bog om ølbrygning er udlånt, og man i stedet finder en anden om samme emne.
Både planlagte fund, favoritfund og substitutfund kan udvides med supplementsfund, når brugeren finder noget uplanlagt ved mere divergent, græssende adfærd. Et eksempel var en bruger, der målrettet ledte efter bøger om Christian II til en studieopgave og på vej gennem biblioteket faldt over en bog om Norge, som var rejsemålet ugen efter.
Det rummelige biblioteksrum
Selve det fysiske biblioteksrum fungerer som et socialt rum, hvor brugerne møder mennesker, hvis adfærd og fremtoning kan være anderledes end deres egen. Vores undersøgelse indikerer en udbredt accept af, at brugere, der er forskellige fra en selv, også skal kunne bruge biblioteket på linie med en selv. Det fysiske biblioteksrums rummelighed adskiller sig her fra mange digitale rum på nettet, hvor brugere typisk mødes med ligesindede i samme smalle interesse-nicher. I det fysiske biblioteksrum skal der i samme rum tilgodeses en stor sammensathed og forskelligartethed hos brugerne, hvad angår deres interesser, behov og adfærd. Det betyder, at biblioteksrummet må kunne tilbyde en tilsvarende mangfoldighed i blandt andet indretning, aktiviteter, materialer, emner og genrer.
Vi observerede og interviewede flere brugere, der udnytter og udvider muligheder i det fysiske biblioteksrum på tværs af intenderede inddelinger i målgrupper. Disse cross-over-brugere kan være voksne, der finder materialer i børneafdelingen til sig selv eller unge, der foretrækker voksenafdelingen. Andre brugere udnytter og udvider muligheder i det fysiske biblioteksrum ved at remixe og nysammensætte objekter og strukturer i biblioteket efter personlige præferencer. For eksempel var der en bruger, der gemte Harry Potter-bøger i EU-afdelingen og kom hver dag for at sidde og læse dem dér.
Det fysiske biblioteksrum
I undersøgelsen blev der ydermere identificeret en række faktorer i det fysiske biblioteksrum, der kan påvirke muligheder for serendipitet – det uplanlagte fund.
Helt afgørende for mulighederne for serendipitet er brugerens uhindrede direkte adgang til informationsressourcerne, hvad enten de er i menneskelig, fysisk eller digital form. Til forskel fra det digitale bibliotek kan brugeren i det fysiske biblioteksrum komme i direkte nærkontakt med både menneskelige, fysiske og digitale informationsressourcer. Dette er en vigtig styrke ved det fysiske bibliotek. En anden afgørende serendipitetsfaktor er mangfoldigheden af emner og materialer på biblioteket. Et sidste eksempel på en serendipitetsfaktor er uperfekte ’sprækker’ i biblioteksrummet - for eksempel i form af brugeres adfærdsspor - som efterladte materialer på borde, hvilket kan åbne op for uventede fund for andre brugere. Også fordelingsreolen med nyafleverede bøger på Vanløse Bibliotek fungerer som et populært sted for indirekte bruger-til-bruger-formidling, hvor børn og voksne nysgerrigt går på opdagelse i hinandens adfærdsspor.
På den måde illustrerer undersøgelse også, hvordan brugeren er en vigtig medformidler i det fysiske biblioteksrum – helt i tråd med den frembrydende Bibliotek 2.0-tankegang med brugerskabt indhold i digitale og fysiske biblioteksrum.
Læs mere
Undersøgelsen er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og blev foretaget gennem ti måneder i 2006. Læs merei de to nedenstående artikler.
Én artikel handler om brugere på det nybyggede filialbibliotek i Vanløse og på Københavns Hovedbibliotek.
En anden omhandler resultater og diskussion i relation til brugernes sammensatte hverdagspraksis i det fysiske biblioteksrum.